20. oktober 2019
Holbæk Uniteds Mohammed Asrihi udlignede til 2-2 i anden halvleg af fredagens hjemmekamp mod Bjæverskov. Foto: Anders Vestergaard
gallery icon

Se billedserie

Holbæk Uniteds Mohammed Asrihi udlignede til 2-2 i anden halvleg af fredagens hjemmekamp mod Bjæverskov. Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: United nåede ikke udligning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

United nåede ikke udligning
Lokalsport Nordvestnyt - 13. september 2019 kl. 21:58
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om de masede på til sidste fløjt, lykkedes det ikke Holbæk United i fodboldens serie 1, at få udlignet for tredje gang, da Bjæverskov var fredagens modstander fredag aften på kunstbanen i Tuse.

Frem Bjæverskov tog med sejren på 2-3 sæsonens første sejr og havde set over hele den tætte kamp også gjort sig fortjent til alle tre point - i hvert fald set ud fra chancefordeling.

Med nederlaget bliver Holbæk United under nedrykningsstregen efter fem kampe, der samlet set har givet et udbytte på fire point for skrivebordssejren over Greve og det ene point i sæsonpremieren mod Herfølge.

Fredag aften kom Holbæk United bagud efter et kvarter, men spillede sig ganske godt tilbage i kampen og fik udlignet første gang midtvejs i halvlegen, da forsvarsspilleren Mehmet Tamer flot headede et hjørnespark i kassen.

Det gav hjemmeholdet momentum, mere spil og et par velkomponerede angreb op til pausen.

Men straks i anden halvleg kom Bjæverskov igen foran efter et meget kvikt kontraangreb og et fremragende og knaldhårdt hovedstødsmål.

Holbæk Uniteds udligning nummer to kom, da rutinerede Mohammed Asrihikort før tid sparkede Yusuf Bakirs fine indlæg i mål.

Bare et minut senere kom heldet til den, der opsøgte det, da gæsternes Sebastian Christiansen kunne se sit forsøg langt ude fra dale i mål bag United-keeper Tahir Abazibra.

Og selv om hjemmeholdet altså forsøgte at nå tredje udligning, var der ikke meget at stille op over for det heroisk kæmpende Bjæverskov-mandskab.