10. april 2021
Holbæk-jubel, da sejren over Aarhus Fremad var en realitet lørdag eftermiddag. Foto: Anders Vestergaard
Holbæk-jubel, da sejren over Aarhus Fremad var en realitet lørdag eftermiddag. Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Træneren kunne kende holdet igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Træneren kunne kende holdet igen
Lokalsport Nordvestnyt - 29. marts 2021 kl. 14:23
Af Anders Vestergaard

For Holbæks cheftræner Lars Feist var sejren over Aarhus Fremad lørdag eftermiddag selvfølgelig vigtig i forhold til situationen i bunden af 2. division. Men ikke vigtigst.

arrow Læs også: Målscoreren så en anden attitude

- Det var først og fremmest at præstere godt og agere som vindere, så modstanderne skal spille rigtig godt for a slå os. Og jeg kunne genkende holdet igen efter en tid med negativ snak omkring vores præstation. Og spillerne var bare glade, sagde Lars Feist, der glædede sig over, at Holbæk-spillerne efter den lidt shaky start fik mere og mere selvtillid og stabilitet i forsvaret, hvor i øvrigt Hervé Vincent Gamys startede inde for første gang.

Efter pausen kom Holbæk måske til at stå lidt for lavt. Men Aarhus Fremad fik alligevel kun lov til at komme frem til feltkanten, mente cheftræneren.

- Til gengæld var vi igen giftige på vores omkstillinger, hvor vi kunne have scoret et mål eller to mere. Sejren var et godt afsæt, men vi skal fortsætte med at præstere på samme måde i de næste mange kampe, slog træneren fast.

Hans kollega i Aarhes Fremad, Morten Dahm Kjærgaard, ærgrede sig over sit holds afslutnings-evner.

- Vi leverede en god første halvleg og burde have ført ved pausen. Men vi havde ikke den afslutningskvalitet, som Holbæk havde. Dén har vi også manglet i de første kampe, hvor vi har haft mulighederne. Så fra at føle, at man har været tæt på at vinde tre kampe til nu at have spillet to uafgjorte og tabt en, gør selvfølgeleig ondt. Men det var Holbæks fortjeneste, at vi ikke kom frem til de store muligheder i anden halvleg, lød vurderingen fra Aarhus Fremad cheftræner.

Kantspilleren Mikkel Jensen er en af Holbæks teknisk dygtigste spillere, og i Aarhus havde han gang i en rigtig god og udfordrende kamp og var både målscorer og oplægger.

- Vi har tænkt alt for meget med det her med tabellen, men i dag spillede vi det spil, vi kan og lod os ikke begrænse af frygten for at spille. Vi slap håndbremsen på trods af en presset start. Vi turde tage fat i tingene, sagde Mikkel Jensen, mens stemningen var høj og musikken bas-dunkede i omklædningsrummet.

Efter pausen kom Holbæk ud med ønsket om at fortsætte med at spile frit og jagte målene.

- Der var fokus på, at vi skulle forsøge at dræbe kampen. Men vi kom langt ned og stå, og Aarhus Fremad flyttede bolden flot, og da kunne vi godt mærke, at det var længe siden, vi havde været foran. Men vi kæmpede den hjem og fik til sidst det omstillingsmål, som lukkede kampen, sagde Mikkel Jensen, der håber, at Holbæk kan tage energi og mod med sig videre - uanset, hvordan det ser ud.

Holbæk-målmand Mikkel Kvist var med i sæsonpremieren mod B93, stod over i hjemmekampen mod VSK Århus, men var tilbage i Holbæk-målet, da Arhus Fremad blev slået på lånt kunstgræs lørdag eftermiddag.

Og keeper Kvist stod en fremragende kampe med sikker indgriben og blandt andet en imponerede dobbeltredning på et tidspunkt i første halvleg, hvor Holbæk var maksimalt presset og hang lidt i tovene.

- Vi havde det svært i de første 10 minutter, men derefter byggede vi bare på. Vi har snakket meget om, at vi ikke skal undervurdere os selv, og at vi skal have modet med, når vi spiller. Og efter pausen skulle vi bevare momentum. Det blev måske ikke ligeså godt, men vi viste vilje, og mange spillere løb sindsygt meget. Det var energien og paratheden, der var den store forskel i forhold til de to tidligere kampe, sagde målmand Kvist, en af kampens store profiler.

arrow Holbæk så frygten i øjnene og vandt
27. marts 2021 kl. 20:46 Opdateret: kl. 20:46
Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?