20. september 2021
Mathias Larsen vandt torsdag første etape af Vysocina Tour.
Mathias Larsen vandt torsdag første etape af Vysocina Tour.
Foto: Jaroslav Svoboda
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tjekkisk førsteplads til SuRI-rytter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tjekkisk førsteplads til SuRI-rytter
Lokalsport Nordvestnyt - 30. juli 2021 kl. 10:47
Af Christian Dahl

Mathias Larsen fra det Holbæk-baserede Restaurant SuRi-Carl Ras viser gode takter, to uger før PostNord Danmark Rundt kommer til Nordvestsjælland.

arrow Læs også: Suri-rytter mistede førertrøjen på sidste etape

Efter søndagens andenplads i et svensk løb tog den unge rytter torsdag sejren på første etape af det tjekkiske etapeløb Vysocina Tour.

En gruppe på 47 ryttere kom samlet til mål, men Mathias Larsen var hurtigst i sprinten og sikrede sig sejren foran de to tjekker Tomás Bárta og Petr Fiala.

Førstepladsen kastede også 10 bonussekunder af sig, så Mathias Larsen er samlet nummer et i løbet fire sekunder foran Tomás Bárta og seks sekunder foran Petr Fiala. Han fører desuden pointkonkurrencen, hvor han i alt hentede 25 point på første etape. Også her er det med Tomás Bárta og Petr Fiala på de næste pladser med henholdsvis 20 og 16 point.

Men Mathias Larsen var ikke den eneste dansker, der markerede sig på etapen. Hans holdkammerat Sebastian Nielsen blev nummer to på samtlige fire bjergspurter. Uheldigvis for ham blev de allesammen vundet af Matús Stocek, der dermed tager førstepladsen i bjergkonkurrencen med 16 point foran Sebastian Nielsen med otte.

Løbet er ikke et UCI-løb, så de største hold deltager ikke. Niveaumæssigt ligger løbet ifølge Restaurant SuRi-Carl Ras' teammanger Henrik Egholm på niveau med de danske A-løb, men med mange flere højdemeter.

Der resterer yderligere tre etaper i løbet, som slutter søndag.

Efter etapeløbet deltager Restaurant SuRi-Carl Ras onsdag i Le Tour Revanchen i Struer, som kan ses på Kanal 5, og derefter deltager rytterne i Randers Bikeweek, inden PostNord Danmark Rundt begynder tirsdag den 10. august, med fjerde etape fra Holbæk til Kalundborg fredag den 13. august.

arrow Svenske topplaceringer til SuRi Carl Ras
27. juli 2021 kl. 07:32 Opdateret: kl. 17:31
Synes du, at kommunen er der for dig?