15. maj 2021
Svebølle lukkede sidste sæson, før corona-stoppet, med nederlag på eget kunstgræs til B73 fra Slagelse. Men topscorer Nick Trier var tæt på en scoring. Foto: Per Christensen
Svebølle lukkede sidste sæson, før corona-stoppet, med nederlag på eget kunstgræs til B73 fra Slagelse. Men topscorer Nick Trier var tæt på en scoring. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svebølle ramt hårdt af skader

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svebølle ramt hårdt af skader
Lokalsport Nordvestnyt - 14. april 2021 kl. 11:25
Af Anders Vestergaard

Når resterne af sidste efterårs slutprogram er spillet til ende i fodboldens serie 1 i april bliver holdene på grund af coronapausen delt op i et op- og nedrykningsspil alt efter placering.

arrow Læs også: Håb om kort skadespause

To af kandidaterne til oprykningsspillet mødes onsdag aften, når Holbæks tophold - der er sikker på en plads - får besøg af Svebølle, der på en aktuel femteplads efter al sansynlighed også kommer med i spillet om en oprykning.

Med to kampe tilbage af efterårssæsonen har Svebølle fem point ned til Hvalsø, der på syvendepladsen ligger til at skulle i nedrykbibgsspil. Så et point i de sidste to kampe mod Holbæk og Fårevejle på andenpladsen vil sikre den spillende cheftræner Jonas Thomsens mandskab en plads i den sjoveste halvdel.

- Det er ikke en gang sikkert, vi behøver point, men vi vil helt sikkert satse på at komme med i oprykningsspillet, og så se hvor langt, vi kan komme, siger træner Thomsen inden aftenens kamp mod hans tidligere klub fra Holbæk.

Svebølle er rykket op to år i træk, og Jonas Thomsen er egentlig ikke overrasket over, at hans hold endnu en gang spiller med i toppen.

- Efter to oprykninger kan det måske godt virke overraskende, men oven på efterårets kampe føler vi, at vi har ramt niveauet og hører til i toppen, siger den spillende træner.

Han erkender dog, at sæsonstarten mod nummer et og nummer to, Holbæk og Fårevejle, ser svær ud. Holbækkernes tophold satte allerede sidste torsdag gang i sæsonen med en hjemmesejr over Frem Bjæverskov. En kamp som Jonas Thomsen fulgte med interesse.

- Jeg kender jo lidt til deres måde at spille på, og det er et ungt hold, der har gode teknikere og stærke på bolden. Så for os handler det nok om at få lukket ned for de gode spillere og udfordre dem fysisk og på standardsituationer, siger Jonas Thomsen.

Han mener, at holbækkerne har en klar fordel i at være startet noget tidligere med sæsonforberedelserne. Svebølle har trænet hårdt og har spillet træningskampe, som også har kostet en række skadede spillere. Oisín Reddy, Mark Hansen og Mike Larsen - alle naturlige valg til startopstillingen - er ude med skader op til aftenkampen i Holbæk Sportsby.

- Vi har haft en okay men kort opstart. Vi er da hårdt ramt, men så må vi andre bare rykke sammen, og vi sluttede med en god træningskamp forleden mod Hvalsø, siger Svebølles spillende træner.

Hos Holbæk er det assistentræner på 2. divisonsholdet, Danijel Djekic, der stå på sidelinjen, da den langtidsskadede førsteholdsspiller Ferdinand Bangsgaard, midlertidig træner, er optaget af arbejde.

Og Djekic stiller op med et Holbæk-hold bestående af lige dele U19-spillere og 2. divisionsreserver, og han anser muligheden for en sejr over Svebølle som god.

- Det er et ungt og godt hold, og vi sigter da på alle tre point, så vi kan få et så godt udgangspunkt som muligt til oprykningsspillet, siger Danijel Djekic, der fra sidste weekends 2. divisionstrup har målmand Frederik Hansen og forsvarsspilleren Frederik Nymark med.

arrow Svebølle-profil skal opereres
16. april 2021 kl. 11:10 Opdateret: kl. 11:10
arrow Svebølle sled sig til point mod Holbæk
14. april 2021 kl. 21:17 Opdateret: kl. 21:17
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?