13. november 2019
Amalie Søby Mortensen håber på at være klar til lørdagens 200 meter fri ved kortbane-DM i Esbjerg. Foto: Kim Rasmussen
Amalie Søby Mortensen håber på at være klar til lørdagens 200 meter fri ved kortbane-DM i Esbjerg. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Søby skadet før kortbane-DM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søby skadet før kortbane-DM
Opdateret 08. november 2019 kl. 13:25
Lokalsport Nordvestnyt - 07. november 2019 kl. 11:35
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forventninger hos Holbæk Svømmeklub er lidt blandede forud for de danske mesterskaber på kortbane, der i de kommende dage afvikles i Svømmestadion Danmark i Esbjerg.

arrow Læs også: DM-medalje nummer fem, seks og syv blev sikret

Det siger cheftræner Michels Hinge kort efter ankomsten til Esbjerg, hvor svømmerne skulle en tur i bassinet til en omgang indsvømning for at vænne sig til forholdene.

- Havde du spurgt mig for en uge siden, havde jeg nok svaret lidt anderledes. Men vores bedste kort, Amalie Søby Mortensen, har fået et træthedsbrud i et ribben. Det gør farligt ondt, og derfor har vi frameldt hende i torsdagens indledende i 400 meter fri. I stedet for håber vi, at hun er klar til sin anden primære disciplin, 200 meter fri på lørdag, siger Holbæks cheftræner.

Amalie Søby er seedet tre'er i 200 meter fri, og alt i den forberedende træning har indikeret, at hun er i form til at nå sit sæsonmål nummer et, nemlig at kvalificere sig til de nordiske mesterskaber på kortbane sidst på måneden i færøske Thorshavn.

Holbæk Svømmeklub har i alt ni svømmere med i Esbjerg, og udover Amalie Søby stilles der også visse forventninger til Niels Ottosen, der i sidste års DM-udgave i Vejle, vandt tre sølvmedaljer i brystsvømning.

Men i år er hans målsætning nedjusteret en smule.

- Niels var jo flyvende sidste år, men er blevet færdig med skolen og har fået fuldtidsarbejde. Så forventningerne nu er, at han kommer i tre A-finaler, og så kan han måske overraske positivt, siger Michael Hinge.

Otte svømmere skal i vandet til de første indledende starter torsdag. Det er Ida Marie Nielsen i 100 meter butterfly, Jakob Schmidt i 200 meter ryg, Zara Wendel i 50 og 100 meter ryg, Niels Ottosen i 50 og 200 meter bryst, Pernille Jensen 100 meter bryst, Mads Ottosen og Mads Toft i 100 og 200 meter fri og Mai Pallvi i 400 og 1500 meter fri.

Desuden er Holbæk med i mændenes direkte finale i 4x50 og 4x100 meter medley.

Mathias Rysgaard fra Kalundborg, der i en årrrække repræsenterede Holbæk Svømmeklub som landsholdssvømmer, skiftede i sommer til Hørsholm Svømmeklub.

arrow Holbæk-svømmer klar til NM
11. november 2019 kl. 13:51 Opdateret: kl. 13:51
arrow Nyt DM-guld giver tro på OL for kalundborgenser
09. november 2019 kl. 07:53 Opdateret: kl. 21:53
arrow DM-guld og EM-plads til kalundborgenser
08. november 2019 kl. 14:27 Opdateret: kl. 14:27