26. juli 2021
Malte Sjørslev presser Frems Mikkel Andersson - også kaldet Sydhavnens Messi - til at spille bolden tilbage til egen målmand.
gallery icon

Se billedserie

Malte Sjørslev presser Frems Mikkel Andersson - også kaldet Sydhavnens Messi - til at spille bolden tilbage til egen målmand.
Foto: Christian Dahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skarpheden mangler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Skarpheden mangler
Lokalsport Nordvestnyt - 15. november 2020 kl. 17:04
Af Christian Dahl

- Jeg synes, det er meget ufortjent. Jeg synes over 90 minutter, at vi er det bedste hold, og det er os, der skaber mulighederne.

arrow Læs også: Operationen lykkedes men patienten døde

Sådan siger Holbæks træner Lars Feist, efter Holbæk lørdag tabte udekampen mod Frem i 2. division med 2-0.

Ret beset var det ikke mange kvalificerede afslutninger, Holbæk havde i kampen. Og det er netop det, der er Holbæks store problem. For selv om de kommer i gode positioner på modstandernes banehalvdel, så får de ikke omsat det til egentlige chancer.

- Vi har mulighederne. Vi skal bare til at skabe nogle større chancer. Vi mangler den sidste skarphed. Vi har et hav af muligheder for at skabe store chancer, siger Lars Feist.

Holbæks største chance i kampen tilfaldt Victor Sørensen, der blev spillet fri i venstre side af straffesparksfeltet. Han var alene med målmanden, men fik - fra en spids vinkel - sendt bolden forbi mål.

- Vi spiller en fremragende første halvleg både med og uden bolden. De ved ikke, hvad de skal gøre i første halvleg.

Lars Feist

Generelt ærgrer det Lars Feist, at de sidste aktioner og beslutninger ikke sidder skabet.

Presset fungerede

Frem fik først scoret med et under et kvarter tilbage af kampen. Og især første halvlegs indsats får ros fra Lars Feist.

- Vi spiller en fremragende første halvleg både med og uden bolden. De ved ikke, hvad de skal gøre i første halvleg, siger Lars Feist.

Holbæks forreste spillere lå og pressede Frems bageste spillere, og det var en del af Holbæks forsvarstaktik, at de skulle ødelægge Frems opspil.

- Vi lykkes rigtig godt med presset i første halvleg, konstaterer Lars Feist.

Og generelt er han meget tilfreds med første halvleg, som ikke bød på store målchancer i nogen af enderne.

- Vi sidder på første halvleg. De kommer bedre ud til anden halvleg, men så kommer vi tilbage igen. Jeg synes også, vi har de chancer, der skal til. De er ikke store, for vi mangler det sidste, siger Lars Feist.

Men det var altså Frem, der kom foran på et mål, som ærgrer Lars Feist, selv om han anerkender, at det var en flot scoring.

- Vi kvajer os ved ikke At få stoppet dem. Og så laver de et skarpt indlæg og et godt indløb, siger Lars Feist.

Ofte ser man et hold få masser af medgang i en kamp lige efter en scoring. Men i Valby var det lige modsat. Holbæk spillede sine bedste minutter umiddelbart efter Frems mål, og de sværmede om Frems straffesparksfelt.

- Det viser lidt, hvor momental en sport, fodbold er. Frem bliver bange for at miste, det de har, og så får vi mere plads. Vi løser tingene fint efter scoringen, og vi skaber de chancer, vi skal skabe. Det er derfor, vi ikke ændrer noget i første omgang og først til sidst lægger Triston Hall frem, siger Lars Feist.

Holbæk viste mange gode løb bag backlinjen og kom med gode stikninger. Men ud over Victor Sørensens mulighed alene med målmanden blev det ikke til store chancer, selv om der var mange bolde og folk i feltet.

At Frem så fik øget til 2-0 langt inde i overtiden, betyder mindre. Fraregnet skarpheden mener Lars Feist, at Holbæk spillede en god kamp og havde fortjent point.

- Jeg har en tyrkertro på, at hvis vi bliver ved med at gøre, hvad vi gør nu, så skal det nok komme, siger Lars Feist.

Brian Asmussen-Bk Frem Debatten har lagt et sammendrag fra kampen på Youtube
arrow Emil Bjørn er klar til kammeraterne
14. november 2020 kl. 06:11 Opdateret: kl. 14:03
arrow Holbæks spillere er bevidste - ikke ramt
13. november 2020 kl. 13:50 Opdateret: kl. 13:50
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?