26. januar 2021
Lasse Green scorede tre gange, da Ringsted vandt 7-2 over Fårevejle i pokalturneringen.
Lasse Green scorede tre gange, da Ringsted vandt 7-2 over Fårevejle i pokalturneringen.
Foto: Foto:Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Personlige fejl smadrede drømmestart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Personlige fejl smadrede drømmestart
Lokalsport Nordvestnyt - 11. august 2020 kl. 23:29
Af Christian Dahl

Fårevejle er færdig i pokalturneringen.

Det står fast, efter holdet tirsdag tabte 2-7 hjemme til Ringsted. Holdet gav ellers sig selv en drømmestart.

Under træner Morten Nielsen forsøger holdet altid at tage modstanderen på sengen med benhårdt pres i kampens indledning. Det lykkedes til fulde mod Ringsted.

I det andet minut betød det, at Metkel Keleta Awalom kunne spille Mathias Madsen fri til scoring, og opskriften var den samme otte minutter senere.

Med andre ord var Fårevejle foran 2-0 og var ved at sende Ringsted fra sjællandsserien ud af pokalturneringen.

Men så kom fejlene. Og foræringerne.

Fårevejle kunne ikke holde det hårde pres, og det lykkedes aldrig for holdet at få spillet med bolden til at glide. Det betød, at gæsterne fik bolden meget. Og da Fårevejle oven i købet begyndte at forære chancer væk, vendte kampbilledet.

De to mål på 10 minutter til Fårevejle blev overgået af gæsterne, der scorede to mål på fire miutter ved Christian Larsen og Jonas Mikkelsen, så stillingen efter 16 minutter var 2-2.

Den tidligere Holbæk-spiller Lasse Green scorede til 2-3 inden pausen, og få minutter inde i anden halvleg gjorde netop indskiftede Nicolaj Kuno Larsen det til 2-4.

Så var humøret væk hos Fårevejle, og et par indskiftninger for at forsøge at vende kampen gav bagslag. Lasse Green og Christian Larsen gjorde det med tre minutters mellemrum til 2-5 og 2-6, og så kunne Lasse Green score sit tredje mål, da han ni minutter før tid gjorde det til slutresultatet 2-7.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?