7. marts 2021
Christian Toftdahl spillede en lovende første træningskamp for Holbæk.
Christian Toftdahl spillede en lovende første træningskamp for Holbæk.
Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny lejesvend imponerede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny lejesvend imponerede
Lokalsport Nordvestnyt - 08. februar 2021 kl. 18:51
Af Christian Dahl

Holbæks cheftræner Lars Feist havde for første gang klubbens tre nyeste spillere i kamp lørdag, da Holbæk mødte Slagelse i en træningskamp.

arrow Læs også: Holbæk skal være springbræt

Lejesvendene Casper Jørgensen og Christian Toftdahl fra HB Køge fik omkring en halvleg hver i kampen, der blev spillet over tre halvlege a 40 minutter.

- Casper Jørgensen kender vi fra efteråret. han gør det fint, men det var måske ikke hans bedste kamp. Toftdahl ser meget spændende ud med sin indsats, siger Lars Feist.

Casper Jørgensen spillede centralt på midtbanen, mens Christian Toftdahl nåede flere positioner bland de tre forreste. Begge spillere var med i de første to halvleg, hvor klubberne havde deres bedste spillere på banen i kampen, der endte 1-1 efter de første 80 minutter og 2-3 efter 120 minutter.

Også Hervé Gamys er kommet til Holbæk. Han har i den seneste tid nedprioriteret fodbolden på grund sin elevplads. Derfor er han endnu ikke i fulde omdrejninger, og han spillede derfor tredje halvleg med ungdoms- og andetholdsspillere fra de to hold.

- Hervé har tidligere været i Holbæk, og jeg kender ham fra jeg trænede ham som U19 i HB Køge. Han er først lige kommet i gang, på sigt skal han nok vise sig frem, siger Lars Feist.

Han var i det hele taget ganske tilfreds med kampen, hvor Holbæk skabte tre-fire store chancer i de første 80 minutter ud over scoringen.

- I store dele af kampen er jeg godt tilfreds med spillet med bolden. Vi finder gode løsninger, når vi er under pres, og vi har nogle fine omstillinger med løbevillige folk, siger Lars Feist.

I den anden ende af banen fandt han dog også plads til forbedring.

- Jeg er mindre tilfreds med, at vi har for mange tvivlsomme beslutninger i bagkæden. Vi tager ikke duellerne, og så opstår der farlige situationer, som ikke behøvede blive farlige. Ved 1-1 er der to-tre nærkampe, vi ikke stempler ind i. Det er pisseirriterende. Man er nødt til at vise nosser. De næste fem-otte minutter kom vi under pres. Når vi oplever sådan en periode, skal vi måske bare slå nogle lange bolde. De havde jo problemer ved at spille op nedefra, siger Lars Feist.

arrow HB&I henter tre spillere
01. februar 2021 kl. 22:04 Opdateret: kl. 22:04
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?