16. oktober 2021
Morten Nielsen er tilbage som spillende træner hos Raklev efter et ophold i Fårevejle. Lørdag mødes de to klubber.
Morten Nielsen er tilbage som spillende træner hos Raklev efter et ophold i Fårevejle. Lørdag mødes de to klubber.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu vil Nielsen prøve at vinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nu vil Nielsen prøve at vinde
Lokalsport Nordvestnyt - 24. september 2021 kl. 15:57
Af Christian Dahl

Lørdag klokken 15.30 er der lokalopgør i serie 1, når Raklev tager imod Fårevejle ved Røsnæshallen. Og kampen er især speciel for Raklevs træner Morten Nielsen. Han er tilbage i klubben efter tidligere at have været træner i Fårevejle.

- Det er to hold, der har mødt hinanden masser af gange, og som ligger og driller hinanden. Min statistik er så ikke så god i de indbyrdes kampe - hverken som Raklev-træner eller Fårevejle-træner. Men jeg håber at være på det vindende hold denne gang, siger Morten Nielsen.

Raklev er inden kampen på en delt fjerdeplads med to point op til tredjepladsen, der kan give oprykning. Fårevejle ligger omvendt på 10. pladsen, som kan give nedrykning. Og klubben har kun hentet fem point i seks kampe.

Morten Nielsen håber da også, at Raklev kan dominere kampen og hente en sejr. Men han advarer også imod gæsterne.

- Jeg håber, vi kan sætte os på kampen. Men jeg kender Fårevejles spillere. Det er fightere, som ikke giver op før sidste fløjt, og det har jeg stor respekt for. På papiret er vi kommet lidt bedre i gang end dem. Men Fårevejle er ved at finde fodfæstet i det nye, siger Nielsen.

Han har igen Mathias Møller til rådighed. Han var ude i sidste weekend på grund af en barnedåb. Til gengæld er Christian Høegh Jensen tvivlsom til kampen mod Fårevejle. I sidste runde mistede Raklev to point i overtiden, mens Fårevejle hentede et. Men Morten Nielsen har en klar ide om, hvad Raklev skal lykkes med for at slå Fårevejle.

- Vi skal åbne deres kompakte defensiv og være klar på omstillinger. Vi viste mod Såby, at vi har mange kombinationer, og vi har nogle rapfodede spillere, som kan spille i små rum og skabe chancer, siger Morten Nielsen.

Positive tendenser hos Fårevejle

Det er de godt klar over i Fårevejle, hvor træner Jesper Olsen endnu ikke har lagt sig fast på en taktik mod Raklev.

- Jeg ved ikke, om vi skal ned at stå med alle mand i eget felt og køre på omstillinger. Det kan godt være. Det er i hvert fald en mulighed, siger Jesper Olsen.

Og træneren ser positive tendenser efter en skidt sæsonstart.

- Man kan vælge at se på det positive eller det negative. Det positive er, at vi ikke har tabt i to kampe i træk og har fået fire point i de to kampe. Og det er nok de briller, vi skal tage på, siger Jesper Olsen.

- Vi skal være smartere end dem. Det er et godt hold, vi skal spille imod, og vi skal være dygtigere til de rigtige ting. Vi skal stække deres styrker og sørge for, at det bliver en lavtscorende kamp. Den skal helst blive 1-0 til os, siger Jesper Olsen.

Svebølle mod bundhold

Svebølle ligger lige som Raklev med 11 point for de første seks kampe. Klokken 16 lørdag tager de hjemme imod Karlslunde, som er et af holdene omkring nedrykningsstregen.

Efter sidste weekends 1-1 ude mod Hvalsø jagter Svebølle en sejr.

Karlslunde kommer til Svebølle med tre nederlag i træk, og de har blandt andet tabt til Hvalsø, som Svebølle altså senest spillede uafgjort imod. I weekenden tabte Karlslunde 5-1 til Herlufsholm, og Karlslunde lukker næsten tre mål ind per kamp i gennemsnit.

Rejser du til udlandet i år?