23. september 2020
Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordvestnyt tipper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordvestnyt tipper
Lokalsport Nordvestnyt - 11. september 2020 kl. 13:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er trængsel i tipsredaktionens skammekrog. Endnu en ude med under halvdelen af kampene rigtigt er ikke noget, der huer redaktionens medlemmer.

Vi gider ikke engang selv høre på vores undskyldninger og forklaringer, så vi skåner læserne for dem. Tilbage står blot at konstatere, at vi sidste weekend ramte syv ud af 15 rigtige kampe. Samlet er vi siden genåbningen på 24 ud af 59 kampe og samlet i 2020 på 53 ud af 104 svarende til 40 og 51 procent.

Vi ramte ingen af de fem ciffertips, så der er vi samlet på to rigtige ud af 16 kampe siden genåbningen og ud af 17 kampe i 2020.

Denne weekend har vi 18 kampe at kloge os på, og i seks af dem gætter vi også på ciffertipset. Det bliver den sidste weekend i 2020 udelukkende med fodbold. I næste weekend begynder de lokale håndboldhold

2. division

Dalum-Holbæk 0-0
Holbæk er et klart bedre hold end den sidsteplads, det ligger på efter to runder. Men det handler for holdet om at komme i gang, og der tror vi, at det vil sørge for at lukke af bagude i udekampen på Fyn. Hjemmeholdet er kommet bedre fra start, men holdet spiller målfattige opgør. Vi tror derfor, at kampen ender med 0-0, som begge hold vil kunne bruge positivt og fremadrettet.

Sjællandsserien

Herlufsholm-Tuse 1-3
Tuse møder for tredje kamp i træk et af de nu blot tre hold, som er uden point i sjællandsserien. Favortiværdigheden er tårnhøj, og det bør kun være et spørgsmål om sejrens størrelse. Vi tror på en komfortabel sejr, men på en fredag aften er humør og kræfter ikke nødvendigvis til at klø på, når først sejren er sikret. Tuse har dog ikke holdt nullet i sjællandsserien siden 20. oktober 2018, så vi gætter på en enkelt scoring til hjemmeholdet også.

Serie 1

Suså-Svebølle 0-2
Suså har spillet tre ud af fire kampe uafgjort, og det kan ske igen mod Svebølle. Men Svebølle har kvaliteterne til at gøre sig længere fremme i tabellen end Suså, og vi tror, at de henter en sejr. Scorer de tidligt, kan det godt blive til mere end 0-2, men Suså lukker ikke mange mål ind. Derfor lurer muligheden for en 0-0 kamp også.

AIK 65 Strøby-Fårevejle 1-3
Hjemmeholdet har så skarpe angribere, så vi tror, at de scorer. Men Fårevejle er et bedre hold, og AIK 65's forsvar er til at tale med. Fårevejle har fået en mere målsøgende stil under Morten Nielsen, og de bør kunne score mere end en gang mod oprykkerne.

Hvalsø-Holbæk United 4-0
Holbæk Uniteds spillere snakker selv om, at de ligger i en for høj række. Og med nederlaget sidste weekend til Greve, er der ikke meget håb om sejre foreløbigt. Hvalsø scorede seks gange mod Greve, og mon ikke de vinder med mere end et par mål igen mod Holbæk United, der tabte med 1-4 hjemme til Greve.

Raklev-Holbæk B&I 2-0
På papiret ligner det en lige kamp - måske med en lille favoritværdighed til Holbæk. Men Holbæk kommer formodentligt med sæsonens hidtil svageste hold til en af sæsonens sværeste kampe. Holbæks førstehold i 2. division spiller samtidig, og det sætter klare begrænsninger for, hvilke og hvor mange spillere fra førsteholdet, der er med i Raklev. Så til trods for Holbæks maksimumpoint tipper vi en sejr til ubesejrede Raklev, som blot har lukket et enkelt mål ind i sæsonen.

Serie 2

Fløng-Hedehusene-Undløse X
Tune-Kalundborg 2
Såby-Asnæs 1
Høng-B73 Slagelse 1
Roskilde-Tuse X

Serie 3

Jernløse-Raklev 1
Tølløse-Fårevejle 1
Hagested-Tuse 1
Gislinge-Mørkøv 1
TFC Odsherred-Holbæk B&I 1
Tårnborg-Høng 1

Kvindeserie øst

Vipperød-Heimdal 1

Har debatten om sexisme taget overhånd?