27. februar 2020
Kalundborg Amatør Bokseklub afvikler for fjerde år i træk boksestævne i den gamle Kalundborghal. Foto: Per Christensen
Kalundborg Amatør Bokseklub afvikler for fjerde år i træk boksestævne i den gamle Kalundborghal. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nævekamp i Kalundborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nævekamp i Kalundborg
Lokalsport Nordvestnyt - 23. januar 2020 kl. 11:24
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere af bokserne er på hjemmebane, når Kalundborg Amatør Bokseklub lørdag er værter for det årlige januar-stævne.

Det er igen i år i den gamle Kalundborg-hal, hvor en række bokseklubber sender kæmpere til at dyste fra U15-klassen til de tunge senior-klasser.

En af de første i ringen bliver U15-bokseren Rebekka Dinesen. Kalundborg-bokseren skal møde Ayat Amairi fra AK Falken.

På kvindesiden skal også Siri Dalsgaard fra Kalundborg i aktion i letweltervægt, hvor hun møder Nanna Schlotfeldt fra SIK Fight. De to mødtes også ved Viking Box Cup tidligere i januar. Her boksede Dalsgaard en flot kamp, men tabte alligevel med dommerstemmerne 4-1.

Kalundborg-træneren Jesper Christiansen håber, at det lykkes at finde en modstandere til nogle af de mest talentfulde boksere i klubben. Det gælder Rizvan Sardalov, Daniel Isaev og Ramzan Sardalov.

- Det er lidt sværere at finde modstandere i år. Det er OL-år, så i nogle af de store klubber er de allerede ved at forberede sig på OL-kvalifikation, så der er ikke så mange boksere at vælge mellem, og der er også både jysk og engelsk mesterskab i weekenden. Men jeg håber at jeg måske kan finde en tysk modstander til Rizvan og til de andre Kalundborg-boksere. Vi vil helst have så mange fra Kalundborg som muligt i ringen, fortæller han.

Kalundborgs Emil Kristian Boll Nielsen skal i aktion i mellemvægt, og Khalid Mukhtar møder en bokser fra Køge.

Lørdagens stævne byder også på to U19-boksere fra bokseklubben i Torshavn, hvor Kalundborg Amatør Bokseklub tidligere har deltaget i et stævne. Færøske Jonatan Nalaikev skal møde Marko Paunovic fra Frederiksværk, mens Teitur Jakubson stør over for Gahta Botan fra CIK. Derudover præsentere bokseklubben i Kalundborg blandt andet U15-boksere fra Hvidovre og Fredriksværk.

Stævne-arrangør Jesper Christiansen håber at sætte 10-12 kampe på programmet. Blandt de øvrige opgør er Roskildes Anders Dybbro-Leksøe mod Mathias Malik fra Rødovre i letsværvægt og sværvægtsopgøret mellem Andreas Dam Poulsen fra Torshavn og Marcus Grønbech fra Rødovre.