18. juni 2021
Mørkøvs tremålsskytte William Jansson scorer her på et straffespark, som Rasmus Gelting skaffede i anden halvlegs målfest. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Mørkøvs tremålsskytte William Jansson scorer her på et straffespark, som Rasmus Gelting skaffede i anden halvlegs målfest. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mørkøv hård ved den nye dreng

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mørkøv hård ved den nye dreng
Lokalsport Nordvestnyt - 12. maj 2021 kl. 22:03
Af Anders Vestergaard

For det meste plejer man at vise hensyn og tage godt imod den nye dreng i klassen, men onsdag aften viste Mørkøv fra fodboldens serie 3 ingen nåde, da holdet på udebane slog den få måneder gamle fodboldklub Bæk City ud af pokalturneringen med en knusende sejr på 1-6.

Boldklubben Bæk City, der siden debut'en i april har vundet samtlige fem kampe og er tophold i serie 5, slap endda nådigt mod Mørkøv, som er en del af en kvartet i toppen ef serie 3.

Det grønklædte udehold på den nyeste kunstgræsbane i Tuse styrede begivenhederne fra start til slut med lidt mere struktur, tempo og fysik i spillet. Det kastede fra start relativt mange chancer af sig, men Bæk City kæmpede forbilledligt og kunne gå til pausen med et efterslæb på bare et enkelt mål - sat ind af Mørkøv-angriber Jakob Sommer, der flot udnyttede Kasper Kehlets diagonal-pasning.

Mørkøv havde chancer til to-tre mål mere i første halvleg, mens Bæk City snildt kunne have udlignet efter en halv time, da den tidligere 2. division- og danmarsseriespiller Yusuf Bakir måtte se Mørkøv-keeeper Markus Müller blokere sig forsøg.

Efter pausen sad Bæk Citys markeringer efterhånden lidt løsere, og så fik Mørkøv den fornødne plads og blev mærkbart skarpere i afslutningerne.

Og da Mørkøv kom foran med 0-4 efter en times spil på fine mål af indskiftede Rasmus Gelting og Mergim Karaqica og på et straffespark fra William Jansson, sivede luften lige så stille ud af Bæk City, selv om Yusuf Bakir fik reduceret.

Kort tid efter var Mørkøvs Huynh Pham endnu en gang ophavsmand, da William Jansson hamrede skråpasningen i mål til 1-5. Samme Jansson udnyttede med sit tredje mål et kvarter før tid Dennis Jensens fine forarbejde til slutresultatet, der ikke fortalte hele sandheden om Mørkøvs betragtelige chanceforbrug.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?