2. juli 2020
Den tidligere Holbæk- og Odsherred-spiller Andreas Elkjær er nu i Tølløse, men han kunne ikke forhindre, at holdet røg ud af pokalturneringen mod Hørve.
Den tidligere Holbæk- og Odsherred-spiller Andreas Elkjær er nu i Tølløse, men han kunne ikke forhindre, at holdet røg ud af pokalturneringen mod Hørve.
Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lille pokal-overraskelse da Hørve slog Tølløse ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lille pokal-overraskelse da Hørve slog Tølløse ud
Lokalsport Nordvestnyt - 18. juni 2020 kl. 12:56
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kenneth Mortensen er ny træner i Hørve fra denne sæson, og han har fået en god start i sin nye klub.

arrow Læs også: Nykøbing var længe om at få hul i storsejr

Først vandt serie 4-holdet en træningskamp i sidste uge over Asnæs, og onsdag aften leverede Hørve en lille overraskelse, da Tølløse fra serie 3 blev sendt ud af pokalturneringen efter straffespark-konkurrence.

Ifølge træneren var det en fysisk kraftpræstation, der lå til grund for sejren.

Hjemmeholdet i Hørve kom foran efter 20 minutter, da Mads Nielsen fik prikket bolden i mål oven på en gang tilfældigheder foran Tølløse-keeperen.

Tølløse kunne ikke rigtigt finde sig til rette på den relativt lille og korte bane i Hørve, men udeholdet, der i sidste sæson nåede langt i pokalturneringen og først blev slået ud af Holbæks daværende hold i danmarksserien, fik alligevel udlignet i anden halvleg ved Sebastian Kusk, og lidt senerte kom Tølløse også foran med 1-2, da den tidligere Holbæk- og TFC Odsherred-spiller Andreas Elkjær scorede.

Gæsternes føring holdt indtil blot to minutter før tid, da Hørve-kantspilleren Andreas Andersen fik en lang tå på bolden.

Der blev ikke scoret yderligere, og så måtte de to hold ud i straffespark-konkurrence, som Hørve altså vandt med 6-5.

Dermed er serie 4-holdet klar til næste runde, hvor Raklev fra serie 1 venter.

- Der er jo mere tempo og fodbold i serie 1, og vi kan selvfølgelig kun overraske. Men jeg er sindsygt glad for sejren over Tølløse, hvor vi satsede offensivt, da Tølløse blev ramt af et par gule kort til sidst i den ordinære kamp. En rigtig mandfolkepræstation, roste Hørve-træner Kenneth Mortensen.

Og de to udvisningsgivende gule kort bare 10 minutter før tid blev afgørende, mente Tølløse-træner Claus Gottlob.

- Vi var hårdt ramt, og det vendte kampen. Ærgerligt med nederlaget så tidligt i pokalturneringen. Vi ville ellers gerne have mødt Raklev, sagde Gottlob, der med sit hold havde vundet sidste uges træningskamp mod etvserie 2-hold fra Ringsted.

arrow FC Kalundborg slog Hagested ud af pokalen
17. juni 2020 kl. 22:25 Opdateret: kl. 22:25
Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?