23. september 2020
Emil Schrøder gik forrest i Odense og er igen med for Lammefjorden ude mod Ydun.
Emil Schrøder gik forrest i Odense og er igen med for Lammefjorden ude mod Ydun.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lammefjorden med to nye mod Ydun

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lammefjorden med to nye mod Ydun
Lokalsport Nordvestnyt - 17. januar 2020 kl. 21:27
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hos Lammefjordens 3. divisionsmænd håber man, at holdet kan surfe videre på den humørbølge, som etmålssejren over bundholdet OH 77 Odense skabte. Nordvestsjællænderne har i store dele af sæsonen danset kinddans med nedrykningsstregen, men Lammefjorden er ubesejret i år og er med fem point i tre kampe kravlet op på en ottendeplads, tre point fra en plads under nedrykningsstregen.

Søndag gælder det så BK Ydun på udebane. Frederiksberg-mandskabet holder sig stædigt på tredjepladsen, som i sidste runde blev fastholdt med en sejr på 26-24 over Jernløse. Ydun tabte årets første kamp, på udebane til Dianalund/Tersløse.

Point hvis vi gider

I forhold til de to klubbers første møde er optimismen vokset hos Lammefjorden. Ydun besejrede i oktober Lammefjorden med 25-19 i Svinninge Sportscenter. I det opgør var Lammefjorden foran med 15-11 midt i anden halvleg, da Ydun gik frem i et 5-1 forsvar og satte en mandsopdækning på Morten Kristiansen. Gæsterne vandt resten af kampen med 14-4.

Søndagens opgør kommer med garanti ikke til at forløbe på samme måde, for Morten Kristiansen døjer med en fingerskade og er ude i et par uger endnu. Til gengæld er Emil Schrøder, der fik comeback i sejren over Odense, igen med i truppen.

- Emil viste i Odense, at de andre må tage sig sammen. Vi ved, at vi skal møde et godt hold, men vi har også set på resulaterne, at hvis man gider, så ligger der to point og venter, siger Lammefjordens assistenttræner Michael Grøhn, der især har bemærket, at Dianalund/Tersløse i begyndelsen af jaunar besejrede Ydun med 32-26.

- Dianalund/Tersløse var 100 procent klar i den kamp og vi er forberedt på det, hvis de går frem i 5-1 igen. Men Ydun har markante spillere, som den tidligere ligaspiller Lasse Sinding, der gav os problemer i den første kamp, erindrer Grøhn.

To nye spillere klar

Optimismen i Lammefjorden er ikke blevet mindre af, at to nye spillere har sluttet sig til førsteholdstruppen. Den tidligere Næstved/HG- og HF Suså-spiller Troels Stenbæk er klar til at få førsteholdsdebut for Lammefjorden søndag. Stenbæk kan ifølge Grøhn dække alle pladser og er faldet godt til i klubben.

Ny er også den tilbagevendte Tobias Poulsen, der før sæsonen tog fra Lammefjorden til Roskilde. Fløjspilleren Poulsen er søndag med på Lammefjordens andethold, der i serie 1 spiller lokalopgør mod SMUT BG i Svinninge Sportscenter.

Har debatten om sexisme taget overhånd?