29. oktober 2020
Holbæk/Jernløse i røde trøjer vandt klart over oprykkerne fra Lammefjorden i orange trøjer, da de to hold åbnede sæsonen i 3. division med et lokalopgør.
gallery icon

Se billedserie

Holbæk/Jernløse i røde trøjer vandt klart over oprykkerne fra Lammefjorden i orange trøjer, da de to hold åbnede sæsonen i 3. division med et lokalopgør.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Klassens nye pige sat på plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Klassens nye pige sat på plads
Lokalsport Nordvestnyt - 20. september 2020 kl. 16:34
Af Anders Vestergaard

Det var de mere erfarne divisionsspillere, der satte klassens nye pige på plads, da Holbæk/Jernløse i kvindernes 3. division vandt lokalopgøret i Svinningehallen overbevisende med 8-16 søndag eftermiddag.

arrow Læs også: Uenighed om rødt kort

I en lidt rodet og relativt målfattig sæsonpremiere var det de rød/hvide gæster, der bestemte det meste og meget effektivt lukkede af for Lammefjorden, der aldrig rigtigt vænnede sig til Holbæk/Jernløses offensive forsvarspil.

Nervøsitet og usikkerhed prægede første halvleg, hvor der generelt var langt tid mellem de få scoringer. Efter Lammefjordens første mål i divisionshåndbold nogensinde, scoret af Sandra Poulsen til 1-0, kom Holbæk/Jernløse langsomt men sikkert i gang.

Men allerede efter 10 minutter indtraf kampens dramatiske højdepunkt, da Lammefjordens Sophie Bøgh måtte gå den tunge gang mod tilskuerpladserne med et direkte rødt kort efter en batalje med Holbæk/Jernløses Kristina Jensen, der også forlod kamppladsen på grund af hovedpine og derfor ikke kunne fortsætte.

Og ikke længe efter blev Lammefjorden oprykkere ramt af et sort uheld, da Mie Møller måtte bæres fra banen med et skadet knæ, der også holdt hende fra yderligere aktivitet.

Hos de tilbageværende blev der ikke scoret meget, og for Holbæk/Jernløses vedkommende var det næsten umuligt at passere Lammefjordens stærke keeper Sarah Hargreaves, der stod fremragende før pausen.

Med tre mål i træk var det dog Holbæk/Jernløse, der kunne bringe sig foran med 3-6 inden banebyttet.

Og de lokale gæster kom også klart bedst ud til anden halvleg og kunne med fire mål i træk bringe sig afgørende foran med 3-10 sådan cirka midtvejs.

Lammefjorden var angrebsmæssigt lidt skidt kørende og kom relativt sjældent helt frem til afslutningerne, mens Holbæk/Jernløse støt og roligt udbyggede føringen. Til sidst fik Lammefjorden alligevel pyntet lidt på helhedsindtrykket med tre mål.

For Holbæk/Jernløse scorede Michelle Jacobsen og Sara Alting hver fire mål, mens bedste målskytte hos Lammefjorden blev Sandra Poulsen med tre mål.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?