23. august 2019
Holbæks sportschef Rasmus Stenild fortæller, at det store mål for Holbæk er at overleve i 2. division, som begynder i denne weekend.
Holbæks sportschef Rasmus Stenild fortæller, at det store mål for Holbæk er at overleve i 2. division, som begynder i denne weekend.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klart sæsonmål for Holbæk: Overlevelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klart sæsonmål for Holbæk: Overlevelse
Lokalsport Nordvestnyt - 03. august 2019 kl. 09:03
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Succeserne nærmest væltede ind over Holbæk i sidste sæson, men sportschef Rasmus Stenild maner til besindighed forud for den nye sæson, der begynder søndag klokken 13.00, når Brønshøj kommer på besøg i 2. division.

arrow Læs også: Tilfredshed hele vejen rundt

- For os handler det om overlevelse. Vi er oprykkere, så det bør der ikke være to meninger om. det må immervæk være målsætningen, når man lige er rykket en række op. Men det er en ung trup, og de bliver formodentlig bedre. Hvis vi redder os i 2. division, så kan det være, at næste år bliver med større mål, siger Rasmus Stenild.

Men sportschefen understreger, at det ikke er nok at overleve. Holdet skal fortsætte spillestilen fra de seneste sæsoner.

- Jeg vil være meget ked af det, hvis vi bare kommer til at stå og tonse langt.

- Vi skal stadig forsøge at være i boldbesiddelse, men så kan det være, vi skal justere i nogle kampe mod stærke modstandere. Vi skal bibeholde vores fodboldmæssige udtryk med de indrømmelser, vi bliver nødt til at give. Vi er pragmatikere på det punkt, siger Rasmus Stenild.

Truppen ligner til forveksling sig selv, men sportschefen fortæller, at mange har budt sig til.- Det er ikke, fordi ingen vil spille i Holbæk. Det er der mange, der gerne vil. Vi kunne godt have byttet syv-otte spillere, men det er også centralt for os at sikre kontinuitet, siger Rasmus Stenild.

Og så er han glad for at kunne vise tillid til de spillere, der har sikret oprykningen.

- Når nogen rykker op og kvalificerer sig til en ny række, er det så ikke rimeligt, at de skal have chancen? Skylder man ikke de spillere at sige, vi satser på jer? I min verden gør man. Så kan det godt være efter en hel eller en halv sæson, at der er nogle, der ikke har niveau. Men de skal spille sig af. Det skylder vi dem. Og vi ved dybest set ikke, om spillerne kan tilvænne sig det højere niveau. Og det er klubbens DNA at holde fast i dem, der er lykkedes. Det er en form for tillidserklæring, siger Rasmus Stenild.

arrow På tavlen i første forsøg
04. august 2019 kl. 16:43 Opdateret: kl. 16:43
arrow Spillernes opbakning var afgørende
04. august 2019 kl. 11:11 Opdateret: kl. 11:11
arrow Ilddåb mod erfarne Brønshøj
03. august 2019 kl. 15:46 Opdateret: kl. 15:46