25. november 2020
Målmand Frederik Hansen spræller i målet, efter bolden er sendt ind til 4-0 til Jammerbugt i lørdagens kamp i 2. division mellem Jammerbugt og Holbæk.
Målmand Frederik Hansen spræller i målet, efter bolden er sendt ind til 4-0 til Jammerbugt i lørdagens kamp i 2. division mellem Jammerbugt og Holbæk.
Foto: Christian Dahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Katastrofestart i Holbæk-nederlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Katastrofestart i Holbæk-nederlag
Lokalsport Nordvestnyt - 24. oktober 2020 kl. 16:45
Af Christian Dahl

Det ubesejrede tophold Jammerbugt var storfavorit, da det lørdag hjemme tog imod Holbæk i 2. division i fodbold.

arrow Læs også: Træner efter nederlag: Det lignede drenge mod mænd

Og der skulle ikke gå længe, før favoritterne bragte sig i front i kampen, som endte 4-0 efter 2-0 ved pausen.

Allerede i det tredje minut blev det 1-0 ved Anders Jensen, da bolden efter et hjørnespark fik lov at passere mellem venner i fjender i Holbæks straffesparksfelt, inden den blev sparket ind af den udækkede vendelbo.

Otte minutter efter viste Holbæk for første gang tænder. Et godt sideskift af Magnus Sørensen betød, at Mads Bobjerg Larsen kunne sende bolden ind foran mål. Keeperen fik bokset til bolden, men kom samtidig langt ud af sit mål, men Mikkel Jensens afslutning mod mål blev blokeret.

I stedet blev det 2-0 på det efterfølgende angreb, da Holbæk ad tre omgange ikke fik tacklet af, så Christian Rye til sidst kunne sparke bolden i tomt mål.

Holbæk rejste sig, og kampen blev spillemæssigt lige. Holbæk havde bolden mest, men holdet formåede ikke at dirke hjemmeholdets stramme 4-4-2 op. Derfor var det småt med chancer. Hjemmeholdet skabte heller ikke noget, men var skarpt på dødbolde og omstillinger og ramte overliggeren inden pausen.

Holbæk kom mere aggressivt ud til anden halvleg, men kampen faldt tilbage i sit leje. Dermed lignede det 2-0, indtil 10 minutter før tid.

Målmand Frederik Hansen sendte et kort målspark i fødderne på Triston Hall. Han var alene med tre angribere, men valgte alligevel at forsøge at drible. Det gav et boldtab, og Viktor Ahlman kunne helt alene score til 3-0.

I overtiden lignede Holbæk træningskegler, da Bardhec Bytyqi scorede til slutresultatet 4-0 efter et angreb i højre side.

Jammerbugt er fortsat nummer et, mens Holbæk ligger til nedrykning på 11. pladsen med samme pointtal som Brabrand lige over stregen.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?