14. december 2019
HF Kalundborg i blå trøjer vandt søndag udekampen mod Løve-Høng i gule trøjer 19-25.
gallery icon

Se billedserie

HF Kalundborg i blå trøjer vandt søndag udekampen mod Løve-Høng i gule trøjer 19-25.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kalundborg vandt slaget om Kalundborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kalundborg vandt slaget om Kalundborg
Lokalsport Nordvestnyt - 17. november 2019 kl. 18:06
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De to øverst rangerede håndboldhold for mænd i Kalundborg Kommune mødtes søndag i Høng-hallen.

Med en sejr på 19-25 i kvalifikationsrækkekampen vandt HF Kalundborg håneretten over Løve-Høng. Præcis som holdet gjorde to gange sidste sæson.

Sejren til HF Kalundborg betyder samtidig, at de rykker forbi Løve-Høng i tabellen, hvor Kalundborg nu er nummer fire - to point efter NFØ og Jernløse, der begge har 12 point som nummer et og to.

Løve-Høng er et stærkt forsvarshold, men de fulgte kun med scoringsmæssigt de første 10 minutter.

Med kun to scoringer i første halvlegs sidste kvarter gjorde de det muligt for gæsterne at udbygge føringen, som nåede op på 8-13 ved pausen.

I anden halvleg forsøgte hjemmeholdet sig med en variation af forsvarsspil, der sjældent er set. Det holdt længe målscoringen lav. Men det var gældende i begge ender af banen.

I slutningen af kampen var hjememholdet oppe på at mandsopdække tre spillere, og det gav en meget uskøn og ustruktureret håndboldkamp.Og var det ikke for tre mål i sidste minut, var den endt med færre scoringer end den i forvejen målfattige første halvleg.

19-25 endte kampen. Det lykkedes Løve-Høng at holde Kalundborgs normale topscorer Tobias Jørgensen nede på fire mål. Det var dog nok til at blive delt topscorer i kampen, hvor målene for de to hold var delt ud på otte spillere fra Løve-Høng og ni fra Kalundborg.