5. marts 2021
KFUM-glæde efter scoringen til slutresultatet 2-1 kort før pausen i lørdagens testkamp mod Holbæk.
gallery icon

Se billedserie

KFUM-glæde efter scoringen til slutresultatet 2-1 kort før pausen i lørdagens testkamp mod Holbæk.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: KFUM slog Holbæk i testkamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KFUM slog Holbæk i testkamp
Lokalsport Nordvestnyt - 23. januar 2021 kl. 15:53
Af Christian Dahl

Roskilde KFUM med den tidligere Holbæk-træner og -spiller Stefan Håkansson i spidsen vandt lørdag hjemme 2-1 over Holbæk i klubbens første træningskamp op til sæsonstarten i 2. division i fodbold.

arrow Læs også: Nej tak til prøvespiller

For Holbæk var det den anden træningskamp, og det var måske derfor de virkede skarpest i kampens første minutter.

Allerede i det 4. minut bragte Holbæk sig foran efter et flot angreb. Bolden blev ført frem i venstre side og lagt indover, hvor Jeppe Illum omkring straffesparkspletten kunne have afsluttet selv. Han valgte i stedet at sende bolden i i højre side af straffesparksfeltet, hvorfra Mikkel Jensen fra en halvspids vinkel med venstrefoden skruede bolden ind ved den fjerneste stolpe.

Der skulle dog kun gå fem minutter, før Roskilde KFUM udlignede. Holbæks målmand Frederik Hansen kunne kun halvklare et langskud. Returbolden røg langt ud mod højre, men det lykkedes KFUM at få sendt bolden ind foran mål, hvor debutanten Dino Karjasevic kom først og sendte bolden i mål.

Kort før pausen blev det 2-1 til Roskilde KFUM. Holbæks målmand Frederik Hansen var langt ude af sit mål for at afværge en chance. Det gav en tilfældig bold, og den tog Robert Larsen sig af, da han via stolpen sparkede den i mål fra kanten af feltet.

Der blev ikke scoret mere i kampen. Til gengæld blev der skiftet flittigt ud efter pausen. Holbæk nåede at give spilletid til 21 spillere, mens Roskilde KFUM med seks afbud til kampen skiftede lidt mindre. Til gengæld blev det ud over debut til Dino Karjasevic til spilletid for de to unge prøvespillere Nicolai Jessen og Frederik Winther. Sidstnævnte har allerede lavet en aftale med Roskilde KFUM.

- Jeg er tilfreds med at få en sejr, men jeg har også set nogle ting, vi skal arbejde med, siger KFUM-træner Stefan Håkansson.

Og i Holbæk-lejren var der også plads til både ærgrelse og smil.

- Vi har haft fokus på presspillet og defensiven, og der er rigtigt mange ting, der fungerer, som det skal. Så der er jeg fint tilfreds. Men jeg er pisseirriteret over at tabe 2-1, fordi vi laver to personlige fejl og brænder for meget. Vi har tre store chancer, som vi brænder på grund af dårlige førsteberøringer, siger Holbæks træner Lars Feist.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?