19. januar 2021
Den professionelle speedwaykører Patrick hansen, her forrest, har fået sin løbskalender nogenlunde på plads. Og EM for U23-hold er han også klar til.
Den professionelle speedwaykører Patrick hansen, her forrest, har fået sin løbskalender nogenlunde på plads. Og EM for U23-hold er han også klar til.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jerslev-rytter rykker en klasse op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jerslev-rytter rykker en klasse op
Lokalsport Nordvestnyt - 07. januar 2021 kl. 14:33
Af Anders Vestergaard

Efter et par måneder hjemme hos forældrene i Jerslev er den professionelle speedwaykører Patrick Hansen nu igen tilbage i sit andet hjemland Polen, hvor forberedelserne til den kommende sæson skal i gang.

I første ombæring er det den nyerhvervede og helt uundværlige kassevogn, Mercedes Sprinter'eren, der skal indrettes med det rette udstyr, og senere vender Hansen så hjem til det veludstyrede værksted i Jerslev sammen med sin polske mekaniker for at få samlet og monteret stumperne på de to nyrenoverede speedway-cykler.

Herefter går køreturen så igen den godt 800 kilometer lange tur tilbage til den nye hjemby Ostrow Wielkopolski i det central Polen, hvor Patrick Hansen har boet i en lejlighed i et lille års tid.

I sit første år som fuldtidsprofessionel kørte han i sidste sæson for Rzeszow i den tredjebedste polske liga og for Varde i den bedste danske række.

Men nu er drømmen om et rykke et niveau op allerede lykkedes for Patrick Hansen, der i Polen er skiftet til næstbedste niveau og skal køre for TZ Otravia, som meget bekvemt ligger i hans polske hjemby.

- I sidste sæson havde jeg seks timers kørsel til min hjemmebane, nu får jeg fem minutter. Det betyder, at jeg kan træne regelmæssigt en gang om ugen på egen bane. Og så behøver jeg måske ikke i første omgang at køre for en svensk klub, som jeg gjorde kortvarigt i sidste sæson, fortæller Patrick Hansen, der også i Danmark har skiftet Varde ud med ligakollegerne fra Grindsted.

Den danske liga kom aldrig i gang i sidste sæson, men nu er en lidt mere komprimeret ligaplan lagt for den kommende sæson, og det er meningen, at Patrick Hansen og Grindsted på hjemmebane skal møde oprykkerne fra Brovst den 21. april, mens sæsonstarten i Polen er henlagt til påsken, som ligger i den første weekend i april.

- Det er en meget stærk liga med mange kørere, der har prøvet at køre i den bedste polske række, som er en af de bedste i verden, siger Patrick Hansen.

Klar til ny landsholdsklasse

Siden 2015 har han været en fast del af det danske U21-landshold, hvor det er blevet til VM-medaljer for hold i fire sæsoner - oftest i skarp konkurrence med netop Polen.

Og i sidste måned blev 22-årige Patrick Hansen så igen landsholdsaktuel, da en indbydelse til EM for U23-hold dukkede op på mailen. Hansen er en del af en brutto-trup i nyskabelsen, der kun gælder for hold og skal sikre, at unge talenter, der er blevet for gamle til at køre på U21-landsholdet, alligevel får mulighed for at køre internationale mesterskaber.

- Jeg var slet ikke klar over, at der var den mulighed. Men vi er nogle stykker, der får en tur mere, og jeg sagde ja tak med det samme. Dels betyder det flere løb, og så kan det måske også være et springbræt til A-landsholdet. Men ikke mindst får vi mulighed for revanche mod Polen, smiler Patrick Hansen, der håber på at være med i EM-finalen i Letland i slutningen af august, hvis ellers semifinalerne i Tyskland og Tjekkiet mager det således.

Landstræner Hans Nielsen ser også frem til 2021-sæsonen med stor optimisme.

- Generelt ser vores talentmasse ultra lovende ud. Det er med spændende navne som Patrick Hansen og Jonas Jeppesen. Det bliver rigtig spændende at følge de unge talenter i de kommende år. Fremtiden ser rigtig lys ud, slår landstræneren fast.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?