17. november 2019
Kristina Søgaard blev topscorer for Holbæk/Jernløse mod Roskilde.
Kristina Søgaard blev topscorer for Holbæk/Jernløse mod Roskilde.
Foto: Foto:Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk/Jernløse tabte til tophold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk/Jernløse tabte til tophold
Lokalsport Nordvestnyt - 22. oktober 2019 kl. 22:08
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæk/Jernløses kvinder i kvalifikationsrækken måtte tirsdag tage hjem fra Roskilde uden point.

Det var ikke så uventet, da Roskilde fører rækken, men Holbæk/Jernløse efter fire kampe ligger i bunden. Men trods nederlag på 25-21 efter 12-11 ved pausen mener træner Jesper Øvad, at Holbæk/Jernløse skulle have vundet kampen.

- De får to mål i slutfasen, der gør, at de vinder med fire. Og det er typisk for kampen. Hver gang vi kom op og fik fat i dem, så manglede vi skarpheden til selv at komme foran, siger Jesper Øvad.

Efter den smalle pauseføring kom hjemmeholdet foran med fire mål i anden halvleg, men Holbæk/jernløse nåede igen op på lige. Men til sidst fik hjemmeholdet udbygget fra to til fire mål, da Holbæk/Jernløse smed et par bolde væk i angrebet.