6. december 2020
Holbæk-anfører Ferdinand Bangsgaard erkender, at balancen mellem resultater og proces er hårfin. Foto: Thomas Olsen
Holbæk-anfører Ferdinand Bangsgaard erkender, at balancen mellem resultater og proces er hårfin. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk-anfører: Kynismen mangler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk-anfører: Kynismen mangler
Lokalsport Nordvestnyt - 20. november 2020 kl. 10:46
Af Anders Vestergaard

For Holbæk-anfører Ferdinand Bangsgaard blev september-sejren på 0-1 på udebane mod VSK Århus det positive vendepunkt i efterårets halvsæson i fodbold, der slutter med 2. divisionsholdets hjemmekamp mod Brabrand lørdag eftermiddag.

- Vi fik vendt presset og begyndte at spille med et nyt udtryk. Efter den kamp har vi domineret i de fleste kampe, men resultaterne er bare ikke fulgt med. Det er træls, for vi føler på den anden side, at vi har gang i noget fint, siger Ferdinand Bangsgaard, der erkender, at der er noget dobbelthed i holbækkernes situation i bunden af 2. division vest før vinterpausen.

- Det er lidt blandet, og vi kan godt blive fanget mellem to stole, for vi er resultatorienteret, men også procesorienteret hen imod en mere intens træningskultur, der gerne skulle smitte af i kampene. Men vi tror stadigvæk på det og går ikke i panik, understreger Holbæks slidstærke midtbanespiller, der har en god fornemmelse og glæder sig over en god dialog på holdet.

Ferdinand Bangsgaard er enig med træner Lars Feist i at der i flere tætte kampe har manglet den nødvendige kynisme i angrebsspillet.

- Men det kan man vel også sige om forsvarsspillet, hvor vi burde have holdt nullet i nogle kampe. Vi har nok en følelse af, at vi er bedst mellem felterne. Men det er i begge felter, tingene afgøres. siger Holbæks rutinerede anfører.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?