27. juli 2021
Herfølge i gule trøjer vandt "oprykningsfinalen" med 1-0 ude over Holbæk.
gallery icon

Se billedserie

Herfølge i gule trøjer vandt "oprykningsfinalen" med 1-0 ude over Holbæk.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Herfølge slog Holbæk og rykker op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Herfølge slog Holbæk og rykker op
Lokalsport Nordvestnyt - 12. juni 2021 kl. 15:50
Af Christian Dahl

Der var jubel i Holbæk Sportsby lørdag eftermiddag, da oprykningsspillet i serie 1 blev rundet af med en regulær finale om førstepladsen.

arrow Læs også: Holbæk lover max power

Og det var gæsterne fra Herfølge, der jublede. Med en sejr på 1-0 cementerede de førstepladsen og rykker op i sjællandsserien.

Holbæk må derimod tage endnu en sæson i serie 1. Da B73 vandt 3-2 ude over Avarta, overtager de nemlig andenpladsen fra Holbæk.

B73 må dog vente nogle uger endnu på at finde ud af, om andenpladsen giver oprykning.

Lørdagens kamp i Holbæk blev en chancefattig kamp, der blev afgjort på en tilfældighed.

Holbæk appellerede for straffespark efter fire minutter, da Alain Lokolola blev væltet i feltet. Men dommer Leif Herstal slog afvisende ud med armene.

10 minutter efter faldt kampens enlige mål. En Holbæk–spiller fik sparket frbi bolden, da den skulle cleares, og ret tilfældigt endte bolden hos Joakim Holm på kanten af målfeltet. Holbæks Victor Vega fik i første omgang tacklet ham, men i andet forsøg fik Joakim Holm sendt bolden i mål.

Midt i halvlegen fik Holbæk sin bedste chance i kampen. Efter et par gode aktioner endte bolden på højre kant. Christian Olsen kom først på det hårde indlæg, og hans afslutning ramte først en forsvarsspiller, derefter sprang den ud og ramte Christian Olsen, og til sidst sprang den ind og ramte stolpen.

Alain Lokolola havde en god mulighed 10 minutter før pausen, da han opsnappede bolden for næsen af Herfølges målmand, men han kom ud i en spids vinkel og fik ikke afsluttet.

I første halvleg havde Avarta i deres samtidige kamp mod B73, Slagelse bragt sig foran 2-0. Med den stilling ville Holbæk med et nederlag bevare andenpladsen, som måske giver oprykning. Men på tre sene mål i første halvleg kom B73 foran 3-2.

Dermed skulle Holbæk ud at hente en sejr for at rykke op. Det kunne man dog bedst se på træner Jesper Olsen ageren.

Inde på banen havde spillerne meget svært ved at åbne Herfølges kompakte defensiv styret af meget rutinerede spillere. Og det var ikke til at se på Holbæks attitude, at de spillede for en oprykning.

Træner Jesper Olsen foretog til gengæld en række udskiftninger i forsøget på at finde den rigtige opskrift.

Til sidst lød den på lange bolde frem, og det gav et par gode muligheder, men det lykkedes ikke for Holbæk at spille dem rigtigt store.

Dermed endte kampen 0-1.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?