25. juni 2021
Lasse Frendrup blev matchvinder, da Tuse i sjællandsserien tilføjede Ringsted sæsonens første nederlag lørdage eftermiddag. Foto: Anders Vestergaard
gallery icon

Se billedserie

Lasse Frendrup blev matchvinder, da Tuse i sjællandsserien tilføjede Ringsted sæsonens første nederlag lørdage eftermiddag. Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frendrup-perle bag Tuse-comeback

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frendrup-perle bag Tuse-comeback
Opdateret 08. maj 2021 kl. 17:25
Lokalsport Nordvestnyt - 08. maj 2021 kl. 17:17
Af Anders Vestergaard

Gæsterne på Tuse Stadion var ubesejret tophold, spillede som sådan i første halvleg og bragte sig også planmæssigt foran med 1-3 før pausen.

Men alligevel måtte Ringsted i toppen af fodboldens sjællandsserie traske fra den velplejede bane med sæsonens første nederlag i 27 kampe, da Tuse med et forrygende comeback vandt lørdagens hjemmekamp med 4-3.

Sejrsmålet sat ind af Lasse Frendrup midt i anden halvleg, da den rutinerede og velspillende midtbanespiller løb solo fra midterlinjen og uden for feltbuen hamrede bolden op i det ene målhjørne.

Kulminationen på en fin periode i starten af anden halvleg, hvor Tuse kom tilbage i kampen med et bedre tryk - og to mål efter et par standard-situationer.

Først, da anfører Daniel Skov nåede højest og pressede reduceringen til 2-3 ind oven på Lasse Frendrups frisparks-indlæg, og bare fem minutter senere, da angriber Mikkel Larsen gjorde nogenlunde det samme med Frendrups præcise hjørnespark.

Før pausen var der intet i den relativt lune forårsluft, der pegede på dén slutning.

Selv om Tuse kom foran allerede efter fem minutter, da fodrappe Nicolai Gylling Olsen udnyttede Mikkel Larsens pasning og udplacerede Ringsted-keeperen, var det Ringsteds tophold, der viste klassen, satte sig på kampen og ret hurtigt fik udlignet, da forsvarsspilleren Mathias Piel forholdsvist nemt pandede bolden i mål efter hjørnespark.

Og ikke længe efter insisterede angriber Ashraf Sabe, vristede sig fri og udplacerede Tuse-keeper Magnus Christoffersen.

Ringsted pressede på mod et Tuse-hold i ubalance og kom foran 1-3 efter en livlig halv time, da Christian Larsen udnyttede en friløber.

Det var Tuses anden sejr over tophold, og der er syv point - af 12 mulige - op til Ringsted og Solrød på første- og andepladsen i oprykningspillet.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?