27. februar 2021
Sjællandsserien, hvor Tuses Lasse Frendrup her er i aktion mod Herlufsholm, bliver efter planen lagt sammen med københavnsserien. Men coronaen ser ud til at forsinke projektet med et år.
Sjællandsserien, hvor Tuses Lasse Frendrup her er i aktion mod Herlufsholm, bliver efter planen lagt sammen med københavnsserien. Men coronaen ser ud til at forsinke projektet med et år.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsinkelse truer ny struktur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsinkelse truer ny struktur
Lokalsport Nordvestnyt - 21. januar 2021 kl. 10:18
Af Christian Dahl

Meget tyder på, at de planlagte ændringer af turneringen for rækkerne under danmarksserien bliver udskudt et år.

arrow Læs også: Stadig muligt at ændre ny struktur

Dermed vil omlægningen til en fælles turneringsstruktur øst for Storebælt formodentlig først være fuldt indført i sæsonen 2024-2025.

I sidste uge meddelte lokalunionerne, at de planlagte delegeretmøder i begyndelsen af februar er udskudt, og der er endnu ikke sat ny dato på.

Omlægningen af turneringen er et led i en planlagt fusion af de fire lokalunioner DBU Sjælland, DBU København, DBU Lolland-Falster og DBU Bornholm til et nyt DBU Bredde Øst. Desuden er en stor del af medarbejderne hos DBU Sjælland hjemsendt, og derfor kommer der et stort arbejspres i forhold til planlægning.

- Jeg er ret sikker på, at den nye turneringstruktur bliver udskudt et år, siger DBU Sjællands formand Jakob Koed.

Det er stadig planen, at fusionen skal vedtages på de kommende delegeretmøder, men den fælles turnering ser altså ud til at blive udskudt.

Den oprindelige plan var at spille efter den normale struktur i 2021-2022, hvorefter man skulle spille en overgangssæson og først derefter i 2023-2024 spille efter den nye struktur. Hele den plan ser altså ud til at blive skubbet et år.

Det sker ifølge Jakob Koed for at kunne inddrage klubber og en kommende bestyrelse for DBU Bredde så meget som muligt.

- Skitsen for den traditionelle turnering er kun principperne for en turnering. Det er en balancegang, og den nye organisation skal selv kunne påvirke den. Lige præcis omkring turneringen er der nogle ret vigtige valg, som den nye organisation selv skal definere, siger Jakob Koed.

Forårets scenarier

Usikkerheden om coronaen og restriktionerne betyder også, at der endnu ikke er noget nyt i forhold til turneringen i foråret i år.

Med de nuværende corona-­restriktioner kan seniorhold slet ikke træne før til marts.

Jakob Koed tør ikke sige, hvornår DBU Sjælland kan sige noget.

Ikke mindst uklare udmeldinger fra politikerne gør det ifølge formanden svært at komme med en troværdig udmelding til klubberne.

- Vi arbejder løbende med nogle scenarier. Måske melder vi ud lige som i foråret, at der er scenarie et, to og tre. Det er en balance med hensyn til, at vi heller ikke vil melde for sent ud, siger Jakob Koed.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?