26. juli 2021
Holbæk B&I valgte mandag ny bestyrelse på en ekstraordinær generalforsamling. Fra venstre er det Martin Hartmann, Anders Lund, formand Kim Stroustrup, Marie Louise Sjørslev, suppleant Mai-Britt Brandt og Jakob Andersen. Desuden er Tom Foght og Hassan Mughal valgt til den nye bestyrelse.
Holbæk B&I valgte mandag ny bestyrelse på en ekstraordinær generalforsamling. Fra venstre er det Martin Hartmann, Anders Lund, formand Kim Stroustrup, Marie Louise Sjørslev, suppleant Mai-Britt Brandt og Jakob Andersen. Desuden er Tom Foght og Hassan Mughal valgt til den nye bestyrelse.
Foto: Andreas Lassen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Formand får comeback i Holbæk B&I

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formand får comeback i Holbæk B&I
Lokalsport Nordvestnyt - 21. juni 2021 kl. 19:54
Af Christian Dahl

Kim Stroustrup vender tilbage som formand for Holbæk B&I.

arrow Læs også: Nyvalgt formand hos nedrykkere: - Vi vil ikke spare os ud af krisen

Det blev afgjort på en ekstraordinær generalforsamling mandag, hvor der også blev skiftet godt ud på bestyrelsesposterne.

Klubben, der i den afsluttede sæson rykkede ned i danmarksserien, skulle have ny formand, efter Nicolai Stokholm trak som formand af personlige årsager efter blot få måneder på posten.

Han var blevet valgt på den ordinære generalforsamling i kampvalg med Kim Stroustrup.

Dengang stod to fløje med hver sin opstillingsliste, og det endte med en bestyrelse delt i to fløje på henholdsvis tre og fire medlemmer.

Kim Stroustrup sagde inden formandsvalget mandag på den ekstraordinære generalforsamling, at han ikke var interesseret i at stille op til et kampvalg, og at han håbede at få valgt en enig bestyrelse ind.

Der var ingen modkandidater til Kim Stroustrup. Og det samme var tilfældet ved det efterfølgende valg til bestyrelsesposterne.

De fire medlemmer, som på den ordinære generalforsamling stillede op mod Kim Stroustrups fløj, valgte alle at trække sig. Det drejer sig om kasserer Jesper Larsen samt Jacob Madsen og Rasmus Jægersø.

Jakob Andersen og Martin Hartmann fortsætter i den nye bestyrelse sammen med den nye formand Kim Stroustrup. Desuden blev klubbens tidligere kasserer Anders Lund valgt ind sammen med Marie Louise Sjørslev, der er mor til førsteholdets viceanfører Malte Sjørslev, Tom Foght og Hassan Mughal.

Klubben mangler stadig at finde en sportschef, en cheftræner og en andetholdstræner. Men Jakob Andersen fortalte på generalforsamlingen, at den afgående bestyrelse har forhandlet med en ny cheftræner, som man snart vil offentliggøre.

Samtidig sagde han, at den nye bestyrelse anerkender, at det med fem nedrykkere fra 2. division i den kommende danmarksserie og kun en oprykker fra hver pulje kan være svært at stille krav om oprykning i første forsøg. Men det skal lykkes i løbet af de første to sæsoner.

arrow Håber på en samlet bestyrelse i HB&I
18. juni 2021 kl. 14:27 Opdateret: kl. 11:04
arrow Endnu en træner siger stop
16. juni 2021 kl. 15:53 Opdateret: kl. 13:09
arrow Debat: Kommentar fra en sponsor
15. juni 2021 kl. 15:11 Opdateret: kl. 12:20
Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022