19. september 2020
Holbæk/Jernløse i røde trøjer tabte lørdag 21-22 hjemme til Køge i vindernes 3. division i håndbold. Sejrsmålet blev scoret på frikast efter tid, mens hjemmeholdet brændte straffekast et halvt minut før tid.
gallery icon

Se billedserie

Holbæk/Jernløse i røde trøjer tabte lørdag 21-22 hjemme til Køge i vindernes 3. division i håndbold. Sejrsmålet blev scoret på frikast efter tid, mens hjemmeholdet brændte straffekast et halvt minut før tid.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodfejl kostede point

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodfejl kostede point
Lokalsport Nordvestnyt - 14. december 2019 kl. 14:20
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To situationer i sidste minut blev afgørende, da Holbæk/Jernløse i kvindernes 3. division i håndbold lørdag tabte 21-22 hjemme til Køge.

arrow Læs også: Protest efter nederlag efter tid

Med 28 sekunder tilbage havde hjemmeholdet straffekast ved stillingen 21-21. Kristina Søgaard, der allerede havde scoret to gange på straffekast skulle tage. Hun fik dog sat foden ned, før hun kastede. Der var usikkerhed om, hvorvidt der var fløjtet eller ej, men dommerne blev enige om, at der var fløjtet, og dermed blev straffekastet forvandlet til frikast il Køge.

Dermed havde de tid til et angreb. Det endte med et frikast på sidelinjen, hvor tre meter-linjen rammer sidelinjen. Frikastet skulle tages efter tid, og det lykkedes Rebekka Kurland at sende bolden i mål.

Det medførte et hav af protester fra Holbæk/Jernløse, der mente, at Køge-spilleren stod uden for banen, da hun tog frikastet.

Holbæk/Jernløse havde ellers været foran det meste af kampen, men havde aldrig slået et egentlig hul. 3-0 blev til 3-5, og kampen igennem var forløbet, at hjememholdet kom foran, så fulgte en scoringspause, så gæsterne kom tilbage på uafgjort eller foran med en, så kom Holbæk/Jernløse igen foran, hvorefter det var tid til en ny scoringspause.

De sidste 10 minutter var dog regulær stillingskrig, hvor holdene byttede mål fra 17-17 til 21-21 inden det afgørende sidste halve minut.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?