24. oktober 2020
Hvalsø i hvide trøjer vandt med 2-7 i fredagens udekamp i serie 1 mod Fårevejle i røde trøjer.
gallery icon

Se billedserie

Hvalsø i hvide trøjer vandt med 2-7 i fredagens udekamp i serie 1 mod Fårevejle i røde trøjer.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fårevejle udspillet af Hvalsø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fårevejle udspillet af Hvalsø
Lokalsport Nordvestnyt - 09. oktober 2020 kl. 21:28
Af Christian Dahl

Tenniscifre slog ikke til, da Hvalsø fredag aften nærmest ydmygede Fårevejle ved at vinde 7-2 i serie 1-kampen i Fårevejle.

arrow Læs også: Jern og Junge deler passion

Fra starten gik Hvalsø aggressivt til Fårevejle i deres opspil, og det var tydeligt både ud fra markeringer, tilråb fra bænken og spillerne imellem, at fokus var på, at Fårevejles Simon Nielsen og Nikolaj Slott Steensen ikke måtte få ro på bolden.

Den mission og lykkedes og så kunne Hvalsø i dn anden ende score tre næsten identiske mål.

I det sjette mål sendte Hvalsø bolden ned i frimærket ved siden af straffesparksfeltet i højre side. Benjamin Mortensen sendte et indlæg ind foran mål, og Daniel Thiesen headede udækket bolden i mål.

Otte minutter senere var opskriften den samme, bortset fra at Daniel Thiesen denne gang sparkede bolden i mål.

Så dikterede Morten Nielsen på Fårevejles bænk hårdt pres i et kvarter. Det fik forhindret hvalsø i at score yderligere, men Fårevejle blev ikke selv for alvor farlige.

I det 33. minut var Simon Nielsen efter en god soloaktion tæt på, men i stedet blev det 0-3 tre minutter senere efter den kendte opskrift. Denne gang headede Daniel Thiesen ind. Variationen var, at det var et ballonhovedstød, som gik ind via stolpen.

Kort før pausen fik Hvalsøs Jannik Hindsbøl Hansen en advarsel efter et sammenstød med Fårevejles målmand Nicolai Nielsen.

Det gav Fårevejle momentum i begyndelsen af anden halvleg, og holdet fik trykket hvalsø i bund.

Hvalsø red stormen af, men efter et kvarter af anden halvleg kom Fårevejles livline.

Optakten var et langskud fra Joseph Onyekachi, som ramte ryggen af en forsvarer, så målmand Thomas Hyllested måtte ud i en flyvende redning, der sendte afslutningen på oversiden af overliggeren. Fårevejle var tæt på at score på hjørnesparket, men måtte nøjes med et nyt hjørne. Det gav en afslutning, som Thomas Hyllested reddede med en god fodparade. Bolden røg dog lige op i luften, og så kunne Martin Næsby Hansen mellem venner og fjender heade bolden i mål.

Der skulle dog kun gå fire minutter, før Hvalsøs Joachim Schwensen tvang Nicolai Nielsen ud i fuld længde med et langskud med kurs mod målhjørnet. Hvalsø skiftede ud inden hjørnesparket, hvor Jannik Hindsbøll Hansen kom på banen igen for første gang siden sin advarsel. Og han scorede på sin første aktion efter indskiftningen.

Fire minutter senere scorede Emil Møller på straffespark til 1-5.

Så burde kampen være afgjort, men Fårevejle fik en sidste livline Tre minutter senere da et tilsyneladende harmløst skud fra Simon Nielsen gik ind bag en passiv Thomas Hyllested, der må have troet, at skuddet gik forbi.

Men Fårevejle nåede ikke at udnytte den nye livline, for Hvalsøs Emil Malm scorede til 2-6 på det første angreb efter reduceringen.

Seks minutter før tid lukkede Oliver Noe målscoringen med sit mål til 2-7 i overtal. Fårevejle var ellers i gang med en omstilling, men mistede bolden og blev fanget med mange spillere foran bolden, så Hvalsø i stedet kunne køre en omstilling den anden vej.

Der er nu kun tre point imellem de to hold med Fårevejle på femte- og Hvalsø på ottendepladsen i serie 1.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?