27. februar 2020
Jens Erik Spørring scorede sejrsmålet, da Jernløse besejrede Dianalund/Tersløse med 27-26 i 3. division. Foto: Mie Neel
Jens Erik Spørring scorede sejrsmålet, da Jernløse besejrede Dianalund/Tersløse med 27-26 i 3. division. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dramatisk etmålssejr til Jernløse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dramatisk etmålssejr til Jernløse
Opdateret 25. januar 2020 kl. 19:56
Lokalsport Nordvestnyt - 25. januar 2020 kl. 18:23
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jernløses håndboldmænd var på intet tidspunkt bagud, da 3. divisionsholdet lørdag besøgte Dianalund/Tersløse. Men det blev alligevel nervepirrende i de sidste sekunder af opgøret, som Jernløse vandt med 27-26.

Hjemmeholdet fik nemlig tilkendt et straffekast med 17 sekunder tilbage - oven i købet mens Jernløses Nikolai Fabricius havde bolden i et angreb. Det brugte Dianalund/Tersløse til at udligne til 26-26 på et tidspunkt, hvor hjemmeholdet havde fået en spiller vist ud i to minutter og Jernløse havde fået to spillere sendt ud på bænken. Overtalssituationen fik Dianalund/Tersløse til at presse højt for at få fingre i bolden i de sidste sekunder.

- Og det kan Jens (Erik Spørring, red.) jo godt lide. Så han røg direkte fra midterlinjen ned og scorede, med tre sekunder tilbage, fortæller en glad Jernløse-træner Christian Cramer, der med sejren fik ram på sin tidligere klub.

- En supergod kamp. Vi spillede det bedste vi kan i første halvleg og var foran med tre mål i pausen. Fuldt fortjent, sagde Cramer om sejren, der sender Jernløse op på syvendepladsen, lige foran Dianalund/Tersløse.