17. november 2019
Med Kåre Mattesen som styrmand og Aleksander Hansen og Bjarke Christensen Bang ved årerne vandt Kalundborg både regattaen i Nakskov og det samlede DM i langdistanceroning.
gallery icon

Se billedserie

Med Kåre Mattesen som styrmand og Aleksander Hansen og Bjarke Christensen Bang ved årerne vandt Kalundborg både regattaen i Nakskov og det samlede DM i langdistanceroning.
Foto: Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der var DM-guld til Kalundborg-roere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var DM-guld til Kalundborg-roere
Lokalsport Nordvestnyt - 30. august 2019 kl. 13:53
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bjarke Bang, Kåre Mattesen og Alexander Hansen har været i særklasse i langdistanceroning i åbent vand i Danmark i år.

Derfor kom det ikke som den store overraskelse, at de endte med det samlede danmarksmesterskab, da det sidste af fem stævner blev roet ud for Nakskov.

Her var de tre kalundborgensere næsten tre minutter hurtigere end de nærmeste konkurrenter, De Seje Regnedrenge, på de 25 kilometer. Kalundborg stillede ikke op ved den første regatta i Sønderborg, men har ellers vundet de fire andre løb i Koldingfjord, Præstø, Københavns Havn og Nakskov. Og da kun de fire bedste resultater tæller, var Kalundborg urørlige.

Den sidste regatta ved Nakskov foregik i bagende hede. Men trods 28 grader lykkedes det at klare de 25 kilometer på to timer et minut og 56 sekunder med Aleksander Hansen og Bjarke Christensen Bang på de to årer og Kåre Mattesen som styrmand.

Sidstnævnte spillede en afgørende rolle, da Kalundborg vandt regattaen i Københavns Havn.

- Et løb, der i den grad satte styrmandskundskaberne på prøve. Vejret var meget blæsende med store refleksbølger i havnebassinet, der gav vand i båden. Samt at mange af de andre brugere af havnen ikke kender de basale færdselsregler. Det vil sige, at der kom mange og kraftige kursændriner.

Vil bryde grænse

Af samme grund er det sidste gang, at langdistance-løbet afholdes med København's Roklub som base. Det er for farligt, skriver Kalundborg Roklub i en pressemeddelelse. Klubben mere end antyder, at den succesfulde trio til næste år går efter at bryde grænsen og komme under to timer på de 25 kilometer.

Selv om DM er vundet, og langdistancesæsonen er slut, er roerne dog ike helt færdige. Kåre Mattesen og Aleksander Hansen stiller nemlig op i DM i coastal den 7. september i Ishøj, hvor de er blandt favoritterne i herre toer. Her skal de ro seks kilometer, hvorefter det hele afgøres af en spurt over et par hundrede meter på stranden.