20. september 2021
Petanque Holbæks spillere på podiet for at modtage bronzemedaljer i elitedivisionen.
Petanque Holbæks spillere på podiet for at modtage bronzemedaljer i elitedivisionen.
Foto: Petanque Holbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De fik DM-bronze i debutsæsonen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De fik DM-bronze i debutsæsonen
Lokalsport Nordvestnyt - 14. september 2021 kl. 11:02
Af Christian Dahl

Med syv ud af otte mulige point i den sidste turneringsweekend sikrede Petanque Holbæk sig søndag bronzemedaljer i elitedivisionen i petanque. Den sidste sejr var over Team Vestsjælland Petanque fra Høng, som på yderste mandat undgik nedrykning.

Kampen om bronzen var tæt mellem Petanque Holbæk, Brabrand og Bøgeskov inden sidste spilledag i søndags. Her spillede holdene alle to kampe hos Boule Hedebo i Karlslunde. Og Holbæk tog et vigtigt skridt ved at slå Brabrand 6-2 i den første match.

Det blev også til sejr i Holbæks sidste kamp mod Team Vestsjælland Petanque fra Høng, og igen var det med cifrene 6-2. Dermed betød det ikke noget, at BRabrand vandt deres sidste kamp med 7-1 over Hvidovre.

Bøgeskov kunne også nå brozen, men de tabte deres to kampe søndag med 3-5 til København og 3-5 til Hedebo, som vandt elitedivisionen foran netop København.

Derfor kunne Holbæk med 16 point lade sig hylde for bronzemedaljerne, mens både Bøgeskov og Brabrand sluttede med 14 point.

- Det er fantastisk stort, mener Holbæks formand Lars Lloyd.

Selv om Team Vestsjælland Petanque fra Høng tabte deres sidste kamp til Holbæk, overlever de i elitedivisionen. Holdet slutter som nummer seks ud af otte med otte point. Det samme har Odense, der på syvendepladsen må en tur ned i 1. division. Men Vestsjællands score på 42-70 er bedre end Odenses på 36-76.

Holbæk og Vestsjælland rykkede begge op i elitedivisionen i 2019. Det blev således til medaljer for Holbæk i første forsøg, da turneringen i 2020 ikke blev spillet på grund af corona.

- Det er ekstremt stort for klubben og for Holbæk. Det svarer til Superligaen i fodbold eller ligaen i håndbold. Jeg tror ikke nogen anden idrætsforening i Holbæk har præsteret det samme, siger Lars Lloyd.

Synes du, at kommunen er der for dig?