24. juli 2021
Det er kun godt et halvt år siden, Ferdinand Bangsgaard selv var spiller i Holbæk. Han skal fungere som bindeled mellem spillerne og trænerne.
gallery icon

Se billedserie

Det er kun godt et halvt år siden, Ferdinand Bangsgaard selv var spiller i Holbæk. Han skal fungere som bindeled mellem spillerne og trænerne.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anfører bliver ny assistent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Anfører bliver ny assistent
Lokalsport Nordvestnyt - 22. juli 2021 kl. 11:37
Af Christian Dahl

- Jeg er utroligt glad for, at vores gamle anfører vil give en hånd. Vi er rigtigt glade for vores set up - også når træneren kommer udefra.

Sådan siger Holbæk B&I's fungerende sportschef Jakob Andersen om valget af Ferdinand Bangsgaard som ny assistent for cheftræner Marc Thevis.

Ferdinand Bangsgaard, der fylder 28 fredag, blev skadet i en træningskamp mod Slagelse i januar, og udsigterne til, at han kan komme tilbage fra skaden i efteråret er meget små. Og tanken om helt at stoppe som har strejfet ham.

- Jeg har fået opereret korsbåndet to gange og også menisken. Jeg går og overvejer, om jeg tør spille igen, eller hvad der skal ske. Genoptræningen er lang, så jeg har god tid til at tænke over det. Det er ikke en beslutning, jeg tager nu, fortæller Ferdinand Bangsgaard.

Men det ligger i baghvedet, at det ikke er første gang, han er ude med en alvorlig knæskade. Det samme skete, da han spillede i 1. division for FC Roskilde, som havde hentet ham i Holbæk.

- Jeg havde en lignende skade i samme knæ i 2012, så det er sådan lidt at chance den. Jeg skal bruge knæet resten af livet, siger Ferdinand Bangsgaard.

En kulturbærer

Ifølge den nye assistenttræner er det klubben, der har henvendt sig til ham.

- Jeg blev spurgt, om jeg ville have en rolle på holdet, og det har jeg takket ja til, siger Ferdinand Bangsgaard.

Han ved nemlig godt, at han ikke kommer til at spille i efteråret. Og muligvis heller ikke foråret.

- Der går 9-12 måneder, før jeg er tilbage og kan spille kampe, siger Ferdinand Bangsgaard.

Jakob Andersen glæder sig over, at det er lykkedes at holde en kulturbærer i klubben.

- Han har jo DNA'et, og han er vellidt blandt spillerne, siger Jakob Andersen.

Og Ferdinand Bangsgaard regner også selv med, at hans føling med truppen skal være en del af hans arbejde.

- Først og fremmest bliver jeg et bindeled mellem truppen og trænergruppen.Jeg kommer rimelig frisk fra spiller til trænerteamet, så jeg har fingeren på pulsen i forhold til, hvor truppen er stemningsmæssigt, og jeg har gode relationer på holdet. Jeg kan forhåbentligt hjælpe Marc (klubbens nye cheftræner Marc Thevis, red.) til at lande lidt blødere, end hvis det havde været en helt ny trænergruppe, siger Ferdinand Bangsgaard.

Han kommer til at stå for videoer til kampene, men ellers er hans opgaver endnu ikke klart defineret.

- Opgaverne er lidt flydende lige nu, siger Ferdinand Bangsgaard, som dog regner med løbende at skulle sparre med Marc Thevis.

Mangler serie 1-træner

Klubben mangler også en træner til andetholdet i serie 1. Ifølge den fungerende sportschef er det endnu ikke afgjort, om der kommer en ny træner til holdet, eller om det eventuelt bliver en af Ferdinand Bangsgaards arbejdsopgaver.

- I første omgang er han dedikeret til senior 1. Men han vil være et godt valg, også til at støtte op om Marc Thevis. Kampene ligger ikke samme dag, så han skal nok se kampene, men om han også skal stå på sidelinjen som træner, det ved eg ikke endnu, siger Jakob Andersen.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022