29. juli 2021
Henrik Egholm (tv.) må på landevejene til træning med sine ryttere, efter et polsk etapeløb blev aflyst med kort varsel.
Henrik Egholm (tv.) må på landevejene til træning med sine ryttere, efter et polsk etapeløb blev aflyst med kort varsel.
Foto: SuRi Carl Ras
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Aflysning ødelægger optakt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aflysning ødelægger optakt
Lokalsport Nordvestnyt - 20. juli 2021 kl. 11:03
Af Christian Dahl

Sæsonens store mål for det Holbæk-baserede cykelhold SuRi Carl Ras er PostNord Danmark Rundt, hvor fjerde etape er fra Holbæk til Kalundborg.

arrow Læs også: Optakten falder på plads

Men forberedelserne blev mandag betydeligt sværere, da det polske etapeløb Baltyk-Karkonosze Tour blev aflyst.

- Det er superærgerligt. Det var en vigtig del af vores forberedelse til Danmark Rundt, fortæller teammanager Henrik Egholm.

Han brugte i stedet mandagen på at få holdet med i Tour de Alsace. Det er et helt anderledes etapeløb med masser af bjerge, men dem slipper SuRi-rytterne også for. Sent mandag stod det nemlig klart, at det glippede på målstregen for SuRi Carl Ras at komme med i etapeløbet.

Det danske cykelmedie Feltet.dk citerer polske Naszosie for, at løbet angiveligt er aflyst, fordi arrangørerne ikke havde de nødvendige tilladelser.

SuRi Carl Ras har derfor skullet lægge nye planer på rekordtid. Det sender nu rytterne til Sverige, hvor der i weekenden afvikles to løb i forbindelse med den svenske løbsserie Swecup.

- Vi kommer til at køre et landevejsløb lørdag og et criterium søndag, fortæller Henrik Egholm.

Baltyk-Karkonosze Tour skulle have været kørt med fem etaper fra onsdag til søndag, så de to løb i Sverige giver ikke samme træning.

I stedet vil SuRi Carl Ras op til weekenden tage nogle hårde træningsdage, hvor etapen i PostNord Danmark Rundt mellem Holbæk og Kalundborg blandt andet bliver kørt.

- Det er virkelig en streg i regningen, at vi ikke kommer ud at køre hårde løb inden PostNord Danmark Rundt. Det er bittert, siger Henrik Egholm.

Han fortæller, at holdet nok ender med at deltage i Randers Bikeweek for at få presset rytterne, selv om det er torsdag til søndag, hvor PostNord Danmark Rundt begynder om tirsdagen.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?