11. august 2020
Udstillingen åbner 1. juli. Pressefoto
Udstillingen åbner 1. juli. Pressefoto
Foto: Nick Ash
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny udstilling på Nivaagaards Malerisamling: Dan Vo præsenterer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny udstilling på Nivaagaards Malerisamling: Dan Vo præsenterer

1. juli 2020 åbner Nivaagaards Malerisamling dørene til udstillingen 'Danh Vo Præsenterer', hvor han viser yndlingskunstnere fra sin kunstsamling

Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg - 22. juni 2020 kl. 10:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
arrow Læs også: Kulturstationen åbner igen

Det er indledningen til et flerårigt samarbejde med den dansk-vietnamesiske kunstner, der voksede op i Nivå og i dag har hele verden som sin scene. Med udstillingsrækken 'Danh Vo Præsenterer' vil Vo de kommende år vise yndlingskunstnere fra sin egen kunstsamling i Malerisamlingens omgivelser.

Danh Vos første udstilling på Malerisamlingen præsenterer værker fra hans samling af kunstnere som Felix Gonzalez-Torres, Sister Corita Kent og Nancy Spero, der alle har stor betydning for Danh Vos egen kunst.

Religiøsitet og lidelse

"Vi kommer tæt på Vos arbejdsmetode og tankegang, når han sammenstiller de nøje udvalgte værker i en installation, hvor de låner betydning af hinanden og tilsammen danner et værk af Danh Vo selv. Religiøsitet, lidelse og selve det 'at samle' er temaer i udstillingen, der relaterer sig til museets egen malerisamling, som indeholder flere religiøse mesterværker med motiver fra renæssance, barok og dansk guldalder," skriver Nivaagaards Malerisamling i en pressemddelelse og fortsætter:

På Guggenheim i New York

"Som barn flygtede Vo med sin familie fra Vietnam - og endte i Nivå, hvor han voksede op. Han besøgte Nivaagaards Malerisamling med skolen. Siden har han indtaget den kunstneriske verdensscene og blandt andet repræsenteret Danmark på Venedig Biennalen og vist en stor separatudstilling på Guggenheim Museum i New York. Han bor i dag i både Mexico og Berlin og har netop åbnet en stor solo-udstilling i Japan på The National Museum of Art i Osaka."

Billede

Danh Vo udstiller præsenterer sine yndlingskunstnere Nivaagaards Malerisamling. Pressefoto 


Tilbage til Nivå

Danh Vo udstiller nu på Nivaagaards Malerisamling. Pressefoto Danh Vo udstiller nu på Nivaagaards Malerisamling. Pressefoto Nu vender Danh Vo altså tilbage til Nivå for at præsentere nogle af de internationale yndlingskunstnere, som indgår i hans kunstsamling, omgivet af Malerisamlingens klassiske værker. Museets grundlægger, godsejer, fabrikant og politiker Johannes Hage, var en ivrig samler af europæisk kunst og donerede i 1908 sin malerisamling i Nivå til offentligheden. Siden da er samlingen vokset og består i dag af mere end 230 værker fordelt over 500 års kunsthistorie med markante kunstværker fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder.

arrow Ny udstilling på Louisiana: Kudo og kultiveringen af vores liv
01. juni 2020 kl. 08:00 Opdateret: kl. 07:30
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?