4. juni 2020
Selvom det ikke er optimalt, så bliver hjemmeundervisningen i Musikskolen i Fredensborg nu forlænget. Pressefoto.
Selvom det ikke er optimalt, så bliver hjemmeundervisningen i Musikskolen i Fredensborg nu forlænget. Pressefoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Musikskolen forlænger hjemmeundervisning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musikskolen forlænger hjemmeundervisning

Selvom det ikke er optimalt, så har undervisningen hjemme stor betydning, lyder det fra kulturformand Ulla Hardy-Hansen (K)

Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg - 22. maj 2020 kl. 07:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Straks efter nedlukningen skiftede alle musikskolelærerne deres faste lokaler ud med fjernundervisning via internettet. Det er bestemt ikke optimale forhold at lære musik under, men undervisningen har alligevel stor betydning for eleverne, fortæller formand for Kulturudvalget Ulla Hardy-Hansen:

"Glæden ved musik skal ikke fordufte på grund af en cornavirus. Jeg er derfor glad for, at musiklærerne med det samme kastede sig over hjemmeundervisningen - selvom den er både svær og udfordrende," siger hun og fortsætter:

"Da det fortsat er uvist, hvornår musikskolen kan åbne igen på normal vis, er det besluttet at forlænge skoleåret med to uger for alle hold og sammenspil, og yderligere én uge for soloeleverne. På den måde håber vi, at vi får mulighed for at se alle skolens elever igen inden sommerferien," siger hun i en pressemeddelelse.

Digital elevkoncert

De mange koncerter er en anden vigtig del af musikskolens aktiviteter, som desværre måtte aflyses. Men her har skolen også fundet alternative løsninger, fortæller Maria Blum Bertelsen, der er leder af musikskolen.

"Vi havde netop taget hul på forårets koncerter, da alting lukkede ned pga. Covid-19. Dygtige lærere på musikskolen producerede derfor i stedet en digital elevkoncert, som vi blandt andet sendte til kommunens plejecentre, hvor vi håber den muntrede op i en svær tid", siger hun.

/pm

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?