21. maj 2019
»Jeg bliver ked af det, når jeg tænker på, at der er så mange børn, der har det dårligt,« siger en af ambassadørerne for Gadens Børn projektet Pia Walther Jensen.
gallery icon

Se billedserie

»Jeg bliver ked af det, når jeg tænker på, at der er så mange børn, der har det dårligt,« siger en af ambassadørerne for Gadens Børn projektet Pia Walther Jensen.
Foto: Josefine Klitgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bladchef er nu også ambassadør for gadebørn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bladchef er nu også ambassadør for gadebørn

Kolkata. For to år siden begyndte restaurationsejeren fra Greve Pia Qwist projektet Gadens Børn i Indien. I dag er der tilknyttet 10 ambassadører, der hver især yder deres til, at gadebørnene får en bedre fremtid. En af dem er Pia Walther Jensen, der til daglig er bladchef i Mediecentret Taastrup/Vestegnen.

Opdateret 07. oktober 2014 kl. 13:20
Lokalavisen Taastrup - 07. oktober 2014 kl. 13:07
Af josefine.klitgaard@sn.dk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Det er et fascinerende projekt, som jeg blev grebet af fra første gang, jeg hørte om det,« siger Pia Walther Jensen, der er bladchef i Mediecentret Taastrup/Vestegnen.

Pia Walther Jensen blev tilbudt rollen som ambassadør for Gadens Børn sidste sommer. »Jeg blev så glad og stolt. Hvis jeg kan være med til at gøre en forskel, og gøre det nemmere at få donationer, vil jeg da rigtig gerne det.«

Bladchefen fortæller, at kvinden bag projektet Pia Qwist er en ildsjæl, der 24 timer i døgnet arbejder på at skabe en fremtid for gadebørnene.

»Hun solgte alt, hvad hun havde af dyre sko og tasker for at komme i gang med at hjælpe gadens børn i Kolkata,« siger Pia Walther Jensen og fortsætter: »Projektet tiltalte mig også, fordi det er et non profit-projekt. Alle arbejder frivilligt. Dem der rejser derned betaler selv alle deres omkostninger. Hver en øre, der bliver samlet ind, går simpelthen ubeskåret til projektet,« fortæller Pia Walther Jensen, der er én af de i alt 10 ambassadører for Gadens Børn.

Store ambitioner

Den helt store plan med projektet er at hjælpe gadebørnene med de helt basale ting i hverdagen som mad, tøj, tag over hovedet og en uddannelse. »Jo bedre børnene bliver til at regne, skrive og læse jo større mulighed får de for at få et job i fremtiden.«

Et dansk/indisk ægtepar hr. og fru Sandhu har hjulpet Gadens Børn-teamet med at købe en grund til 140.000 kroner, hvor et børnehus i øjeblikket er ved at blive bygget.

»Det er små beløb fra donationer og arrangementer, der er løbet op. Det er lavet som en fond, så grunden er sikret for evigt. Det er jo helt fantastisk.

Jeg bliver så ked af det, når jeg tænker på, at der er så mange børn, der har det det dårligt,« understreger bladchefen, der forklarer, at man kan være ambassadør på mange måder. »Først og fremmest gælder det om at gå forrest og tage et ansvar for at få udbredt kendskabet til organisationen,« siger Pia Walther Jensen, der var konferencier sammen med en af de andre ambassadører skuespilleren Lars Bom ved en velgørenhedsmiddag for Gadens Børn i september. Den 28. november fylder Gadens Børn to år, hvilket vil blive fejret med endnu et støttearrangement på Det Gamle Røgeri i Greve med blandt andet et indisk tema.

Kvinden bag Gadens Børn

Pia Qwist er ejer af restauranten Det Gamle Røgeri i Greve, hun er også kvinden bag projektet Gadens Børn i Indien.

Gadebørnene i Indien lever under kummerlige kår, hvor gaden er deres hjem, og kun få af børnene har nogen, der tager sig af dem.

I Kolkata arbejder gadebørnene på eller omkring Seldah-stationen eller på gaden ved at samle flasker eller andre småting, som de kan sælge. Børnene har ingen adgang til sundheds - eller lægetjek og de må ofte gå sultne i seng. Mange af dem er meget afhængige af at sniffe lim, så de ikke mærker sulten.

»Gadens børn blev til, da jeg havde været på en ferie i Indien i januar 2012,« fortæller Pia Qwist, der var afsted med tre veninder.

I Delhi havde veninderne fra Danmark mange oplevelser med små forældreløse børn på gaderne.

»De billeder blev efterfølgende siddende på min nethinde og følelsen af mit liv kontra deres, kunne jeg ikke leve med. Jeg måtte prøve at gøre noget.«

Efterfølgende beslutter Pia Qwist at fokusere på det, som hun kunne gøre noget ved og ikke på det, som hun ikke kan gøre noget ved.

I november 2012 bliver Gadens Børn stiftet af Pia Qwist og fire måneder senere kommer Dorthe Nielsen, der var en af veninderne fra rejsen, med i projektet. Nu var spørgsmålet så, hvor henne i Indien skulle Pia Qwist og Dorthe Nielsen fokusere.

»Jeg var hos min clairvoyant for at dele mit ønske og blive guidet. Hun sagde, at det skulle være i Kolkata.«

I år 2000 tog den næststørste by i Indien Calcutta navneforandring til Kolkata. Pia Qwist havde før sit besøg hos clairvoyanten aldrig hørt om Kolkata.

»Du skal ned og undersøge forholdene for at få en viden om gadebørnene der, og du vil meget hurtigt få hjælp,« får Pia Qwist at vide, der derefter googler sig frem til alt, hvad hun kan finde om Kolkata, der er en af Indiens fattigste byer med yderområderne tæller 14. millioner indbyggere.

Mistet to af sine børn

»Jeg rejste afsted sammen med Dorthe uden netværk og helt på bar bund. Vi rejste rundt i Kolkata, hvor der bor otte millioner mennesker i centrum.

« Pia Qwist og Dorthe Nielsen brugte meget tid på at bevæge sig rundt i de værste slumoråder omkring stationerne både dag og nat. »Vi snakkede med en masse mennesker, det var meget spændende, men også rigtig trist at opleve.«

En af oplevelserne var mødet med en 20-årig kvinde, der er mor til fire børn og hvis mand sidder i fængsel.

Kvinden har mistet sine to ældste børn En pige på fem - og en pige på tre år på Seldah-stationen, som er i det område, hvor gadeteamet arbejder mest.

»Hun ved ikke hvor de befinder sig og man kan kun gisne om, hvad der er sket med pigerne.,« siger Pia Qwist, der også fortæller, at de to andre børn er en pige på to år og en dreng på otte måneder.

»Moren er dybt afhængig af lim og har svært ved at se efter sine to børn. Hun spurgt os, om vi vil hjælpe hendes børn ved at give dem et sikkert hjem og en fremtid.

Vi bliver tit spurgt, om vi kan hjælpe, og der er ikke noget, som vi hellere vil, vi er bare ikke klar endnu til at kunne tilbyde dem et sted, hvor de kan være. Bevillingerne skal først være på plads. Vi følger loven,« understreger Pia Qwist, der igennem et stykke tid har fulgt den unge mor. »Hun skal løbende have meget støtte fra os og en tæt kontakt med vores socialarbejder, der arbejder på stationen,« siger Pia Qwist og fortsætter: »Moren gør sit allerbedste for at være en god mor, og det er rigtig godt. Hun har et kraftigt misbrug af lim og sover rusen ud på bænken på perronen. Hendes lille baby ligger på et stykke pap på jorden og den anden lille pige på to år er omkring hende hele tiden. Vi er ret nervøse for at hendes to sidste børn også forsvinder.«

Gadeteamet vil gøre, at hvad de kan for at støtte kvinden og arbejde på, at hun på et tidspunkt er klar til komme i afvænning. De håber på, at hun vil tage imod det. »Det er en lang proces, men vi har intet at miste, men alt at vinde. Det handler om to små børns fremtid.«

Holder mange møder

Under den seneste rejse til Kolkatta har Pia Qwist sammen med sit team holdt mange møder med blandt andet en socialarbejder, som skal centrere sit arbejde omkring børnene på Sealdah-stationen og på det nye Day Care Center, når det bliver klart.

Socialarbejderen skal også samarbejde med den daglige leder, som skal drive skolen og være med til at gøre undervisningen bedre og hæve niveauet.

»Vi talte også med flere mulige kandidater til lærerstillingerne på skolen og en person, der skal være fast tilknyttet skolen. Socialarbejderen vil få som opgave at opsøge familier i lokalområdet for at opfordre dem til at få deres børn indregistreret på vores skole, hvis ikke de er det i forvejen. Han vil enten tilbyde dem at begynde på skolen eller sørge for, at de kommer der dagligt, hvis de allerede er indregistrerede.«

Efter en del rejser til Kolkata fik kvinderne samlet en masse kontakter. »Også her i Danmark har det vist sig, at der er mange, som har været fantastiske nyttige for projektet,« fortæller Pia Qwist. »Så min clairvoyant fik jo ret,« smiler hun.

100 mennesker til auktion

Tre gange om året arrangerer iværksætterne en velgørenhedsmiddag. Søndag den 21. september var der omkring 100 mennesker, der deltog i middagen på Bistro Boheme i København.

Her blev serveret en fire-retters menu med vine. Billetterne kostede 995.00 kroner. Personalet bestående af kokke og tjenere arbejdede frivilligt på deres eneste fridag i ugen. Flere firmaer og kunstnere havde doneret en bred vifte af gaver til aftenens auktion. Man kunne blandt andet hyre en grafiker for en dag, byde på - adskillige kunstværker, - kongelig porcelæn, - limousinekørsel og middage ude i byen. »Vi fik samlet 270.000 kr. ind på denne så vilde aften,« fortæller Pia Qwist, der kom hjem fra sin seneste tur til Kolkata for et par uger siden. »Vi har nu indregisteret 33 børn på skolen og otte børn fra et andet område, som også bor på gaden som skal starte på mandag, det er virkelig en kæmpe glæde, vi er simpelhen så glade. Projektet betyder alt for mig og vi kan ikke forsætte uden middagene og auktionerne. Det er hele vores fundament.«

Hr. Sandhu

Stifteren af Gadens Børn Pia Qwist har fået kontakt med en mand, der både har rødder i Indien og Danmark kaldet Hr. Sandhu.

Hr. Sandhu er blevet en uundværlig hjælp for Gadens Børn projektet i Kolkata.

I august 2013 købte Gadens Børn-teamet en grund i Santhospur i det sydlige kolkata for 140.000 kroner. »Det var hr. Sandhu, der hjalp os med at betale grunden, da man som dansker ikke kan købe grunde i Indien,« fortæller Pia Qvist og fortsætter. »Her skal vi bygge vores børnehjem og skole. Vi håber på, at skolen, der kommer til at være i stueetagen, kan rumme 150 børn.«

På 1. sal skal der være et pigebørnehjem og måske bliver det delt op, så der også kan bo drenge, da piger og drenge ikke må bo i samme rum.

»Det er meget vigtigt at overholde de retningslinjer, der findes i den indiske kultur,« understreger Pia Qwist, der regner med at huset står klart i 2015 alt efter, hvordan byggeriet forløber.

»Som dansker må man ikke eje noget, så Hr. Sandhu er inde over og vi har lavet en Trust Deed. Det vil sige, at huset og grunden aldrig kan sælges igen og altid vil tilhøre de fattige mennesker. På den måde er vi sikret, når vi bruger så mange penge på at bygge vores hus, som vil være på ca. 300 kvadratmeter,« forklarer Pia Qwist.

På nuværende tidspunkt er der lagt et budget på cirka 500.000 kroner. »Pengene er i hus og er afsat til projektet,« understreger hun.

Teamet fra Gadens Børn havde deres første skoleprojekt i februar 2013, hvor de hjalp en lille skole, der var tæt på at lukke. Projektet blev kaldt: Mansatala Roushan Street Children.dk. På skolen går der 50 elever i alderen seks til 14 år, der alle kommer fra meget fattige familier. »Skolen ville være lukket ned, hvis vi ikke havde ydet support til den,« siger Pia Qwist.

Man kan følge med i udviklingen om Gadens Børn på facebooksiden: Gadens børn i Indien.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk