5. juni 2020
Så plukkes der ramsløg. Foto: Søren Olsen
gallery icon

Se billedserie

Så plukkes der ramsløg. Foto: Søren Olsen
Foto: Søren Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tag ud og spis naturen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tag ud og spis naturen
Lokalavisen Frederikssund - 09. april 2020 kl. 12:19
Af Søren Olsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Natur: Gå på opdagelse i naturens skatkammer, og find spiselige planter

Lige nu vælder foråret frem med alt dets saft og kraft og masser af spiselige planter. Naturen har kastet den grå vinterdragt fra sig og udvikler sig uge for uge til ét stort tagselvbord med friske, grønne skud og urter. Inden man kaster sig over det, skal man dog være helt sikker på, hvad det er, man putter i munden, for ellers kan det ende galt.

Man kan i begyndelsen holde sig til et par enkelte, velkendte planter eller tage en god planteguidebog med sig. Man kan også tjekke en plante på nettet, men så skal man have en idé om, hvad det kan være. Men hvis man for eksempel skriver "fotos af ramsløg", får man en masse fotos, der kan hjælpe til en sikker identifikation.

Lige nu er det højsæson for ramsløg, og dens skarpe lugt gør den let at kende. Man skal dog være opmærksom på, at liljekonvallers blade kan ligne ramsløg lidt. Og liljekonvaller er giftige, så det er vigtigt at tjekke om de blade, man plukker, nu også dufter af hvidløg! Af samme grund skal man ikke lade børn smage på vilde planter, uden at der er en voksen lige i nærheden.

Ramsløg er blevet meget populær i de senere år og mange er begejstrede for dens dejlige, men, skal det indrømmes, stærke smag. De unge blade er kraftigst i smagen, og bladene skal kun høstes, indtil planten blomstrer. Blade og stilke skylles, hakkes eller skæres i strimler og kan bruges i en ret eller som tilbehør. De friske blade kan bruges i salat eller til pesto og suppe. Man kan også lave ramsløgsalt og ramsløgsmør.

Bitre stilke
Brændenælden plejer man at holde fingrene væk fra, men den er faktisk også lige til at spise. Den er ekstremt næringsrig, med et stort indhold af C-vitamin, jern og kalium, og kan bruges i køkkenet på mange måder. Brændenældesuppe er en klassiker, men den kan også blandes i brød eller tørres og bruges som te. Den er også oplagt at anvende i smoothies.

Den allestedsnærværende skvalderkål er også blandt de vilde, grønne urter, der kan bruges i køkkenet. Den findes i rigelige mængder, og mange steder danner den ligefrem store tæpper. De friske blade og stilke kan bruges i rå tilstand i salat eller i supper for at tilføje en usædvanlig, skarp smag. Den er velegnet i vegetarfrikadeller, men bland den med andre grøntsager, for eksempel blomkål.

Løgkarse er lidt overset og betragtes af mange som irriterende ukrudt, men den får stadig flere tilhængere, der mener, at den er en af vores lækreste spiseplanter. Som de fleste andre vilde spiseplanter smager den bedst, når planten er ung og frisk. Bladene plukkes forsigtigt eller høstes med en saks, så planten kan vokse videre.

De friske blade hos løgkarse har en krydret, hvidløgsagtig smag, men stilkene er bitre, så dem bør man undgå. Men hele planten kan dog blendes til pesto, blandes i frikadellefarsen eller i kryddersmør, og så er blomsterne smukke som dekoration i salater og supper. Planten har et højt indhold af C-vitamin og vokser i skove, men kan også findes i hegn og krat, vejkanter og haver.

Kun friske blade
Træer og buske kan også tilbyde spiselige ting, men her skal man også vide præcis, hvad man putter i munden. Det overrasker mange, at de spæde skud fra rødgranen og flere andre nåletræer kan bruges i køkkenet. Skuddene smager syrligt og lidt harpiksagtigt, og når de opvarmes, ændres smagen hen i retning af syrlige jordbær. Grannålene kan hele året bruges til te. De forskellige arter af gran, samt ædelgran, lærk og fyr kan spises. Men den lille stedsegrønne taks, som har nåle og røde frugter, er giftig og må ikke spises. Mange har taks i haven, og den vokser også ofte på kirkegårde.

De nyudsprungne blade fra bøgetræet er også spiselige og har en let syrlig smag, sådan lidt nøddeagtig. Det er kun de helt friske bøgeblade, man skal spise, for senere udvikler bladene garvesyre som en beskyttelse mod insekter. De friske blade bruges i salater, for eksempel som fyld i en burger. Lad eventuelt bladene ligge i en dressing med honning et kvarters tid, så bliver de virkelig velsmagende.

Bøgeblade kan også hakkes og blandes i en kødfars eller en omelet. Også i supper og sammenkogte retter er de unge blade meget anvendelige. Man kan også lave en bøgesnaps ved at komme bladene i et stort glas med låg og overhælde dem med snaps eller vodka. Lad dem trække nogen tid, gerne et par måneder, og filtrer dem gennem et kaffefilter.

Hvis man ikke er vant til at spise bøgeblade, skvalderkål og andre vilde planter, vil man opdage, at de ofte indeholder bitre smagsstoffer, som giver en karakteristisk smag. Denne intense smag kan for mange virke fremmed, fordi meget af vores mad i dag består af smagsfattige grøntsager. Men det skal man ikke lade sig afskrække af. Det gør bare en udflugt i naturen endnu mere interessant.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?