18. september 2020
"Vi har ikke brug for flere klippe-snore projekter. Slet ikke, hvis overskuddet skal findes ved at skære i kernevelfærden for at skabe råderum," lyder det blandt andet fra Socialdemokratiets gruppeformand Tina Tving Stauning. Foto: Frederikssund Kommune
"Vi har ikke brug for flere klippe-snore projekter. Slet ikke, hvis overskuddet skal findes ved at skære i kernevelfærden for at skabe råderum," lyder det blandt andet fra Socialdemokratiets gruppeformand Tina Tving Stauning. Foto: Frederikssund Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: S: Klippe-snore-projekter må ikke koste velfærd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

S: Klippe-snore-projekter må ikke koste velfærd
Lokalavisen Frederikssund - 08. september 2020 kl. 13:12
Af Henrik Gregersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi sætter velfærden og de mest nødvendige investeringer over anlæg, som laves for blot at kunne klippe snore over.

arrow Læs også: V: Vil finde 200 mio. kroner ekstra til anlæg

Sådan opridser Socialdemokratiets gruppeformand Tina Tving Stauning partiets tilgang til den investeringsplan, der giver mulighed for at prioritere anlægsinvesteringer for en rund milliard kroner.

"Men der er jo ønsker for langt mere. Derfor er en prioritering nødvendig. Og vi har ikke brug for flere klippe-snore projekter. Slet ikke, hvis overskuddet skal findes ved at skære i kernevelfærden for at skabe råderum. I borgmesterens budgetudspil er der lagt op til hele to puljer, som endnu ikke er identificeret, men som betyder store besparelser. Der risikerer vi, at det netop kommer til at gå ud over børn og ældre. Det samme gælder, hvis man skal have tilstrækkeligt med penge til en række af de nye projekter, der er foreslået," siger hun til Lokalavisen og fortsætter:

"Vi har nogle opgaver, vi skal tages os af. Den grundliggende velfærd. Det nødvendige antal pladser til vores børnehavebørn og ældre. Der skal samtidig ske et ordentligt vedligehold af bygninger og veje, eksempelvis, så kommunen ikke mister sine værdier. Og der er flere ikke skal-opgaver, men alligevel nødvendige. En renovering af Willumsen for eksempel for at leve op til de krav, Slots- og Kulturstyrelsen stiller i dag. Og så er der også noget, vi i årevis har lovet, og som vi nu skylder at igangsætte. Det er både Kulhus-cykelstien og det Maritime Center, der skal blive til noget, og ligeledes skal der findes penge til et nyt, nødvendigt børnehus, inden vi begynder at prioritere nogle af de ønsker, der ikke er lige så presserende. Vi skal løse opgaverne ordentligt, og vi skal passe på det, vi har, før vi kører afsted med nye projekter - og det gælder for så vidt både på driften og anlæg"

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?