24. oktober 2020
Sommerhuset i Gerlev Strandpark i første række til fjord, fugleliv og fritidsfiskere, har Mikie Breum sparet op til i lang tid. Foto: BM
gallery icon

Se billedserie

Sommerhuset i Gerlev Strandpark i første række til fjord, fugleliv og fritidsfiskere, har Mikie Breum sparet op til i lang tid. Foto: BM
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mikie står jævnligt af rotteræset:'Nogle kvinder holder barsel, jeg tager ud at rejse''

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mikie står jævnligt af rotteræset:'Nogle kvinder holder barsel, jeg tager ud at rejse''

Jeg nyder livet maks, når jeg rejser. Det er der, jeg lever mest'. Sådan siger Mikie Breum, der har rejst i 87 lande og krydset syv kontinenter. I kølvandet udgiver hun nu sin tredje rejsebog: 'Fra Panama til LA - en rejse gennem parallelverdener'

Lokalavisen Frederikssund - 01. oktober 2020 kl. 06:32
Af Birgitte Masson

Hun har besøgt 87 lande og krydset alle syv kontinenter. Hun har været helt tæt på næsebjørne, vaskebjørne og aber. Hun har vandret på aktive vulkaner, i jungle og på palmestrande og har besøgt mayamarkeder og pyramider.

Mikie Breum, 48 år, er uddannet cand.scient.adm., og arbejdede i en periode som fuldmægtig i Rigsrevisionen. Jobbet forlod hun imidlertid til fordel for en lang rejse gennem New Zealand, Australien og Syd- og Centralamerika.

Og det er helt kendetegnende for globetrotteren Mikie Breum, der typisk ikke har været ansat i samme job i mere end højst to år ad gangen. For hende er det vigtigste i livet nemlig at kunne kvitte jobbet for at drage ud på længerevarende rejser, gerne alene, og hun bruger derfor en stor del af sin tid og økonomi på at opleve verden.

De mange rejser har foreløbig resulteret i tre bøger, senest rejsebogen 'Fra Panama til LA', som lander hos boghandlere og Mofibo i denne uge.

"Nogle mennesker, selv dem der ikke rejser så meget, elsker at læse rejsebøger. Sofarejsende, kalder jeg dem. I min seneste bog koges fem måneders rejse ned til otte timer," fortæller Mikie Breum og smiler.

"Jeg kan godt lide at have et lille projekt, når jeg rejser, så der også kommer lidt faglighed ind. Jeg kan godt lide at skrive og formidle, og måske kan mine rejsebeskrivelser få flere til at pakke rygsækken og tage afsted. Det er godt for folk at rejse. Det giver livskvalitet. Har man haft en krise, er det den bedste måde at komme ud af det på. Man ser tingene i et andet lys, og kommer ud af sin trummerum, og så fylder problemerne derhjemme pludselig noget mindre." Mikie Breum uddyber:

"Stress eller depression kan man måske tage i opløbet, fremfor at ende med at ligge hjemme i sin seng i tre måneder. Når man rejser ude i verden, så ser man så mange flere perspektiver og udviklingsmuligheder, end hvis man sidder fast derhjemme i en uoverskuelig situation. Det kan godt være, at jeg er frustreret over et eller andet med min kæreste, men de her mennesker de kan ikke komme på hospitalet, komme i skole, de kan ikke vinde en retssag, men skal betale politiet penge, fordi der ingen retssikkerhed er. Så ser man pludselig sit eget liv i et nyt perspektiv," mener Mikie Breum og tilføjer:

"Man bliver taknemmelig over at være dansker. Vi er så privilegerede og kan næsten ikke tillade os at klage over noget, synes jeg."

En prioritering

Lokalavisen vil vide, hvordan det er muligt at realisere rejserne, som strækker sig til både halve og hele år:

"Jeg lægger 70 procent af min løn til side hver måned," lyder det disciplineret fra Mikie Breum. Hun giver sit bud på, hvordan det er muligt at spare sammen, kvitte jobbet og leve rejsedrømmene ud.

"Det er en prioritering. Man kan ikke få alt. Hvis jeg vil dette, så må jeg give afkald på andre ting. Jeg har for eksempel i lang tid sparet op til det her," siger Mikie Breum og kigger sig omkring.

Med 'det her', mener hun sit sommerhus i Gerlev Strandpark, som ligger i første række til fjord, fugleliv og fritidsfiskere. Indretningen indenfor er enkel, på grænsen til det spartanske, dog med træfigurer på væggene som vidner om Mikie Breums mange eventyr rundt om i verden.

"Jeg købte sommerhuset den 1. juli i år. Og fordi jeg har sparet op til det i lang tid, kan jeg have en lav husleje. Når jeg rejser, så lejer jeg mine boliger ud," fortæller Mikie Breum, der udover sommerhuset også har en lejlighed i Vangede.

Hun giver flere eksempler på, hvordan de valg, hun har truffet, gør det muligt at leve rejsedrømmene ud:

"Jeg spiser sjældent ude. Det er jo hundedyrt herhjemme. Til gengæld får jeg behovet for at gå ud at spise stillet, når jeg rejser. I de fattige lande koster det jo ingenting at spise på restaurant, og vil man have en kop kaffe, køber man bare en kop. Det gør jeg ikke herhjemme, med mindre jeg bliver plaget meget af en veninde. Jeg ærgrer mig altid bagefter, hvis jeg har betalt 45 kroner for en kop kaffe. Hvor dum kan man være?"

Udover at leje sine boliger ud og spare restaurant- og cafebesøg væk, køber Mikie Breum også kun tøj på udsalg, og så har hun læst, at udover boligudgiften, så er elektronik en af de største udgifter i et dansk budget. Så for Mikie Breums vedkommende, er det først, når mobilen eller kameraet slet ikke kan mere, at hun køber noget nyt.

"Jeg har vænnet mig til ikke at købe alt muligt. Jeg har også et nej-tak til reklamer på postkassen, fordi jeg ved, at det ellers ville friste mig."

Livsglæde og tilfredshed

Mikie Breums benhårde disciplin, når det kommer til forbrug, er noget, hun for længst har vænnet sig til. Hun fortæller, at det, hun kan realisere for de opsparede penge, er noget, som tilfører hendes liv langt større livsglæde og tilfredshed på den lange bane.

Og noget tyder på, at nysgerrigheden efter at se verden er en trang, hun har haft, siden hun var helt lille:

"Det er en sjov historie. Det startede, før jeg kunne gå, for min mor har fortalt mig, at når jeg som lille sad i barnevognen, så lærte jeg, at hvis jeg satte mig helt ud til kanten med numsen, og tog fat i håndtaget, så tippede barnevognen ned. Så slap jeg og kravlede væk. Det gjorde jeg åbenbart tit. Min mor syntes, det var meget ok, og fulgte bare efter mig med sit strikketøj." Mikie Breum smiler:

"Det var i de frie halvfjerdsere, og vi boede på en lukket vej."

'Wau, det vil jeg også'

I barndommen foregik ferierne mest hjemme i Danmark, eller i familiens sejlbåd.

Senere, som 12-årig hørte Mikie Breum et foredrag på sin skole om eventyrerne Nina Rasmussen og Hjalte Tin, der i et halvt år rejste rundt i Sydamerika på motorcykler med deres to små børn.

"Wau, det vil jeg også, husker jeg, at jeg tænkte. Og det blev startskuddet på mit udvekslingsophold senere hen."

Som 16-årig var Mikie Breum udvekslingsstudent i Mellemamerika. Det var endnu en øjenåbner.

"Jeg husker særligt deres stærke familiesammenhold. Jeg boede hos en familie med 11 børn, og selvom nogle af dem var flyttet hjemmefra, så kom de altid hjem hver eftermiddag. Når familien var samlet, var der altid glad stemning, det var de lette og sjove historier som blev fortalt, og ikke tunge samtaler hvor man for eksempel diskuterede samfundsforhold. Det imponerede mig meget," siger Mikie Breum, som synes udveksling er en god og tryg måde for unge at komme ud i verden på.

Senere, efter gymnasiet, besøgte hun Indien og Nepal sammen med to veninder.

"I Nepal mødte jeg en dansk håndværker som fortalte, at han rejste seks måneder om året. Han arbejdede om sommeren, så han kunne rejse om vinteren. Sådan vil jeg også leve, tænkte jeg. Alligevel kom jeg på universitetet, for det passede til mine jobmæssige ambitioner. Der valgte jeg alligevel fagligheden," siger Mikie Breum eftertænksomt.

Kan godt ligge søvnløs

Når hun spænder rygsækken på ryggen, stikker fødderne i vandrestøvlerne, og vender Danmark ryggen, er hun minimum væk i fem måneder. Gerne længere tid.

Og det er her, hun indimellem har ligget søvnløs om natten. For hver gang hun har rejst ud, har hun sagt sit job op. For de fem-seks ugers ferie, man som lønmodtager har ret til, har hun med egne ord ikke kunnet bruge til noget.

"Jeg blev engang tilbudt tre måneders orlov inklusiv mine seks ugers ferie, og jeg tænkte, at det kan jeg jo ikke bruge til noget." Mikie Breum griner.

"Så sagde jeg op. Men under rejserne, har jeg indimellem ligget vågen om natten og tænkt, om jeg nu har skudt mig i foden og været for længe væk til, at jeg kunne få mig et akademisk job igen, når jeg kom hjem. Heldigvis har der altid været mangel på økonomikonsulenter i kommunerne, som er det fagområde, jeg mest har arbejdet indenfor. Kvinder går på barselsorlov, der tænker man jo ikke, om hun kan få job, når hun kommer tilbage. Så jeg har forsøgt at slå det hen med, at det jo indtil videre er lykkedes hver gang at få et job, når jeg har vendt hjem, og at man godt kan leve sit liv på andre måder end den gængse."

De Berejstes Klub

Mikie Breum fortæller, at hun er draget af eventyret. Det, at man aldrig ved, hvad der sker. Men hun er også fascineret af mødet med fremmede kulturer, andre folkefærd, religioner og samfundsstrukturer. Hun er medlem af De Berejstes Klub, og det var her, hun for 14 år siden mødte sin kæreste Søren. Sammen deler de deres lyst til at se verden, men bolig deler de ikke.

"Sådan fungerer det bedst for os," siger hun og fortsætter:

"Når vi ikke rejser ude i verden, så har vi, før Corona, taget på weekendture til Sverige. Der er 1200 km vandreruter i Skåne, og dem har vi benyttet hver anden weekend året rundt. Det koster kun en billet over Øresund, og så traver vi bare derud af. Vi har mad og et blus med hjemmefra, og så sover vi i shelter. Det er gratis. Vi elsker at rejse i naturen," fortæller Mikie Breum.

Hun bruger selv ordet livsnyder, når hun skal beskrive sig selv.

"Når jeg rejser, er hver dag fantastisk, jeg har ingen pligter, jeg skal bare finde et sted at sove, finde en bus måske og finde ud af hvad man gerne vil se den dag. Når jeg rejser, nyder jeg livet maks. Det er der, man lever mest. "

Det ubekymrede liv, der ikke stiller de store krav, er med andre ord en af årsagerne til, at hun ikke er tiltrukket af at skulle bestige høje bjerge. Den form for spænding behøver hun ikke, siger hun.

"Jeg har besteget to bjerge på omkring 6.200 meter. Men jeg synes ikke, det er besværet værd. Det er så hårdt at hænge der på en lodret væg. Man er så udmattet, og står op klokken et om natten for at vandre i 25 graders frost, når man allerhelst bare vil sove i sin sovepose, som man lige har lagt sig ned i."

Det gode liv

Corona pandemien begrænser af gode grunde Mikie Breums rejselyst. Men hun har, ikke overraskende, tænkt sig at tage revanche, når hele verden igen åbner op.

"Det bliver nok ikke før til foråret," spår hun.

"Men så kan det godt være, at jeg vælger at rejse et år næste gang. Jeg kunne godt tænke mig, at rejse et halvt år i Caribien og et halvt år i USAs nationalparker. Men måske kan Europa komme på tale allerede til december, måske sammen med min kæreste noget af tiden. Jeg kunne godt tænkte mig at opleve Fishermans trail i Portugal, og nogle vandreture på Mallorca, Tyrkiet, Israel og Jordan, vel at mærke afhængig af, hvor åben verden er til den tid."

Men indtil da nyder Mikie Breum og hendes kæreste deres weekendture til Skåne og de lange heldagsture i weekenderne herhjemme.

"Jeg synes, vi er gode til, at tage ud på cykelture. Så cykler vi 50 kilometer, og standser ved et smukt sted med en skøn udsigt, hvor vi køber pizza og rødvin. Det synes jeg, vi er gode til. Vi køber det billigste pålæg, og går ikke efter rigtige bøffer hos en slagter, og vi bytter ikke champignon ud med trøfler. Men derfor kan man godt leve det gode liv."

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?