22. oktober 2020
Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jørgen Bech: Fortsat kritisk overfor grave-planer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jørgen Bech: Fortsat kritisk overfor grave-planer

Formanden for Plan- og Miljøudvalget er langt fra begejstret for den råstofplan, Region Hovedstaden ventes at sende i høring.

Lokalavisen Frederikssund - 19. september 2020 kl. 08:14
Af Henrik Gregersen

Otte steder i i Frederikssund Kommune kan blive udlagt som graveområder, hvis politikerne i Region Hovedstaden efter en høringsperiode på otte uger ender med at nikke til indholdet i Råstofplan 20.

Han forudser, at Frederikssund kommune vil benytte lejligheden til at skrive et høringssvar med et stort set identisk indhold i forhold til, da planerne først blev fremlagt.

Ganske vist er to områder efterfølgende taget ud af planen på grund af henholdsvis påvirkning af landskabet og kombinationen af en lav mængde råstoffer, der er svære at komme til og en kollision med en kommende Frederikssund-motorvej.

Men det ændrer ikke det store billede.

"Jeg synes, det virker voldsomt. Vi er selvfølgelig helt med på hensigten, der handler om at sikre, at der er råstoffer. Men det her er voldsomt, og jeg synes, at hensynet til både natur og vækstmuligheder bliver tilsidesat," siger Jørgen Bech til Lokalavisen.

arrow Læs også: Vil give grønt lys til nye grusgrave
Langvarige konsekvenser

Han peger på, at naboerne til de udlagte områder reelt risikerer at blive stavnsbundet til deres boliger:

"Man ved jo ikke noget om, hvornår - eller om - man så går i gang med at grave. Dermed kan man se frem til at leve i usikkerhed, og derpå kan et råstofområde give støv-, støj. og trafikgener i 30-40 år eller mere. Det har både menneskelige, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. Udpegning af råstofgrave kan derfor risikere at give flere samfundsmæssige tab end gevinst. Det er næppe hensigten med planlægningen," konstaterer han og sætter spørgsmålstegn ved rimeligheden i lovgivningen på området.

Efter hans opfattelse skal råstofplanlægningen rettes til, så den kan tage højde for fem primære punkter:

1: At planlægningen tager højde for at den nødvendige og trafikalt sikre infrastruktur skal være til rådighed for aktuelle graveområder. Hvis ikke den er det, så bør et graveområde enten tages ud, indtil den fornødne infrastruktur kan tilvejebringes, så der skabes sikkerhed for at gravningen kan finde sted uden væsentlige trafikale gener. Her skal vi fra folketingets side sikre at kommunerne har de ressourcer, der skal til, for at kørsel til og fra kan finde sted på rimelig vis. Vi kan jo ikke belaste én kommunes budget for at skaffe grus til byggeri i andre kommuner. Det må kunne udlignes.

2: Og fordi der er tale om så store og langvarige gener og påvirkninger, så skal der ses på erstatninger til de beboere, der bliver ramt af råstofgravning. Det har vi jo på andre områder, så det må også kunne etableres her.

3: Så vil jeg se på, om vi ikke bør sidestille menneskemiljøet med fx beskyttelsen af fortidsminder. Der er jo i forvejen en regel som sikrer at man ikke kan grave 100 meter fra et fortidsminde, som fx en registreret gravhøj, men godt kan gøre det kun 25 meter fra beboelse. Det synes jeg ikke forekommer rimeligt.

4: Jeg ser ingen rimelighed i at regionen udpeger et graveområde, hvor råstoffet har en ringe kvalitet. I de tilfælde vil borgerne - og deres ejendomsvurdering - bliver påvirket negativt i mange år, selv om der måske aldrig vil blive gravet i det pgl. område. Det har vi jo desværre eksempler på. Derfor er det helt afgørende at udpegede graveområder dække behov, der er væsentlig efterspørgsel på.

Der er eksempler på, at der er udlagt nye graveområder med råstoffer af samme kvaliteter, som der i forvejen er ubenyttede udlæg til. Det giver ingen mening. Derfor skal råstoffernes kvalitet beskrives bedre og holdes op mod de allerede udlagte råstofgraveområder. I så fald kan man undgå at udlægge flere råstofgraveområder med lav kvalitet – sådanne udlæg findes allerede og de har ligget i mange år uden at gravningen er påbegyndt. Det må vi da holde op med at gøre på den måde.

5: Jeg mener også, at vi skal sikre bæredygtig omstilling. Råstofplanlægning skal holde hus med råstofressourcerne og fremme øget genanvendelse.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?