25. november 2020
Ejendommen på Mejsevænget er en af de få oprindelige helårsboliger i området. Derfor bør der ikke gælde samme begrænsninger for d+en, som for sommerhusene, mener indehaveren.
Ejendommen på Mejsevænget er en af de få oprindelige helårsboliger i området. Derfor bør der ikke gælde samme begrænsninger for d+en, som for sommerhusene, mener indehaveren.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byggesag vækker vrede: - Overgår min vildeste fantasi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggesag vækker vrede: - Overgår min vildeste fantasi

Byråd skal tage stilling til dispensation med tilbagevirkende kraft

Lokalavisen Frederikssund - 28. oktober 2020 kl. 10:35
Af Henrik Gregersen

Vellerup Nogle gange er det bedre at bede om tilgivelse end tilladelse.

arrow Læs også: DF fyrer viceborgmester: 'Ikke mit eget valg'

Sådan lyder et gammelt mundheld, der for en boligejer kan blive særdeles aktuelt.

Onsdag skal byrådet således tage stilling til, ikke bare om der skal dispenseres, men dispenseres med tilbagevirkende kraft i en byggesag i Vellerup Sommerby.

Lokalt har sagen - som flere andre sager - delt sindene i Vellerup Sommerby.

Ikke bare fordi en gruppe beboere er utilfredse med byggeriet.

Men også fordi Grundejerforeningens formand tidligere har advaret om, at "de mange dispensationer efterhånden medfører en betydelig forskelsbehandling i forhold til de medlemmer, der efter tidligere afslag har måttet tilpasse deres byggeri efter de bestemmelser, som oprindeligt skulle sikre Vellerup Sommerby mod forringelser i den rekreative status."

Men nu er det altså formanden selv, der ikke bare ønsker en dispensation, men også ønsker den med tilbagevirkende kraft, så et - indtil videre - ulovligt opført byggeri på Mejsevænget kan lovliggøres.

Dét har fået sindene i kog blandt nogle af beboerne i området:

"Jeg ved godt, at den endelige beslutning endnu ikke er taget, men ovennævnte sag fra lokalplan 87, overgår selv min vildeste fantasi på et ikke godkendt (ulovligt) byggeri, skriver en beboer i området således til en række politikere, hvor han samtidig gør gældende, at vurderingen fra Grundejerforeningen ikke bør tillægges nogen vægt i sagen, idet dét svar kommer fra foreningens formand - som altså er identisk med ansøgeren.

To-to i udvalg

Den mulige dispensation har efterhånden lang tid bag sig.

Allerede 14 januar gled den nemlig gennem Plan- og Miljøudvalget, hvor et flertal på tre nikkede til dispensationen. Enhedslistens Pelle Andersen-Harild begærede derpå sagen behandlet i byrådet, hvor et flertal senere på måneden besluttede at sende sagen retur til Plan- og Miljøudvalget.

Herpå skulle sagen have været behandlet i marts, men da udvalget ønskede at besigtige området, blev behandlingen af sagen udsat til udvalgets oktober-møde.

Her var Dansk Folkepartis Lars Thelander Bostrøm fraværende, og da både Tina Tving Stauning (S) og Pelle Andersen-Harild stemte nej til at give dispensation, var der stemmelighed, da Michael Tøgersen (V) og udvalgsformand Jørgen Bech (V) stemte for.

Dermed ville sagen være faldet - hvis ikke Jørgen Bech nu havde begæret begæret sagen behandlet i byrådet igen.

Det sker så på mødet onsdag 28. oktober.

Væsentlige overskridelser

Her skal byrådet tage stilling til, om man "kan give dispensation til væsentlige overskridelser af det samlede bebyggede areal og det maksimale tilladte areal carport i forhold til lokalplanen med henvisning til, at det er til et af de få oprindelige helårshuse i sommerhusområdet Vellerup Sommerby"

Dispensationen vil blandt andet gøre det muligt at bebygge i alt 418 kvadratmeter, mens lokalplanen kun tillader 250 kvadratmeter.

Samtidig er carport og udhus placeret tættere på skel end tilladt i lokalplanen, ligesom carporten har et areal på 110 kvadratmeter. Det er en overskridelse af lokalplanens med hele 80 kvadratmeter.

I en mail begrunder grundejerforeningens formand sin anmodning om dispensationen.

Her skriver han blandt andet, at 'bygge projektet fandt ingen hindringer i forhold til den gamle lokalplan, og byggeriet blev igangsat som en færdig plan inden lokalplan 87 var kendt."

Overfor Lokalavisen uddyber formand Allan Kirkestrup:

"Det er korrekt, at at der aldrig er givet en byggetilladelse. Men efter den gamle lokalplan kunne vi jo stort set have bygget, som vi ville. Og arbejdet var planlagt og påbegyndt, inden lokalplan 87 blev vedtaget. Den eneste grund til, at det er endt med, at der skal dispenseres, er, at hver gang kommunen har skullet ind over, så er det blevet sendt frem og tilbage og har taget længere tid. Hvad carporten angår, havde vi i forvejen fået en klar tilkendegivelse fra kommunen om, at det godt kunne lade sig gøre i en version, der var 10 kvadratmeter mindre et andet sted på grunden. Men så flyttede vi den over i et hjørne af grunden, og den er halvvejs gravet ned af hensyn til naboerne, så den ikke bliver for høj," siger han til Lokalavisen.

Protester

Ifølge administrationen bør der gives dispensation, da der er tale om en helt særlig ejendom med et helårshus.

"Dem er der meget få af i området, og dispensationerne vil derfor ikke danne uønsket præcedens for sommerhusområdet generelt," hedder det således i sagsfremstillingen.

En anden mulighed er at reducere arealet af carport og udestue, så det bebyggede areal reduceres med cirka 100 kvadratmeter, så de tilbageværende forhold er af mindre væsentlig betydning.

Som en tredie løsning kan der gives afslag på dispensation med henvisning til, at der er tale om en forholdsvis ny lokalplan, hvor man specifikt har haft ønske om, at sekundære bygninger ikke skulle være større end 30 kvm., samtidig med, at bebyggelsen ikke skulle overstige det såkaldte etageareal på 250 kvadratmeter. Det ville i givet fald betyde, at dét, der er opført i strid med lokalplanen, skal rives ned.

Det er da tilsyneladende også snarere principperne end bygningerne, der kan komme til at stå i vejen for en dispensation.

Sagen har været i naboorientering, og to af fem naboer har ingen indvendinger. Det har heller ikke Grundejerforeningen, fremgår det af sagsfremstillingen

-Èn af naboerne pointerer, at han ikke har visuelle problemer med bygningerne, men mener, det principielt er et problem, at der er tale om så væsentlige overskridelser, og at bygningerne er opført uden forudgående tilladelser.

Også en anden beboer i området går imod dispensationen.

"Ifølge ligebehandlingsgrundsætningen i forvaltningsloven skal en lokalplans bestemmelse overholdes af alle, uanset om ejendommen er fra 1091 eller 1975," skriver han således i et brev til nogle af Plan- og Miljøudvalget medlemmer.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?