30. september 2020
Søren Lyhne, formand for Ejerlauget i Egedal Centret, ses her foran de nye kundetoiletter i det lokale center. Foto: KT
gallery icon

Se billedserie

Søren Lyhne, formand for Ejerlauget i Egedal Centret, ses her foran de nye kundetoiletter i det lokale center. Foto: KT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort ønske indfriet: Centeret får nye toiletter og puslebord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort ønske indfriet: Centeret får nye toiletter og puslebord

"Det har været en stor, men nødvendig investering," siger Søren Lyhne, formand for Ejerlauget i Egedal Centret

Lokalavisen Egedal - 14. september 2020 kl. 08:14
Af Kenneth Tanzer

I flere år har Egedal Centret "kun" haft kundetoiletter i den ene ende af centeret, nemlig nede ved Kvickly.

Men nu kan kunderne også benytte to splinternye toiletter i den modsatte ende af centeret ved siden af Hårcaféen.

Her har centerets ejerlaug taget en del af det tidligere Skoringen-lokale i brug og investeret i to toiletter, et handicaptoilet og et puslebord.

"Det har været en stor, men også nødvendig investering. Især et puslebord har været et ønske meget længe, så vi er glade for de nye rammer, der også skal være i et center som vores. Vi håber, at kunderne vil tage godt imod området og passe godt på det," siger Søren Lyhne, der er formand for Ejerlauget i Egedal Centret.

Toiletterne har åbent fra klokken 10.00-18.00 mandag til fredag samt lørdag og søndag fra klokken 10.00 til 15.00.

Solcenter på vej

"Rummet er cirka 25 kvadratmeter, har automatiske døre, og så er der installeret håndfrie vaske og tørring. Derudover vil toiletterne blive gjort rent dagligt," siger Søren Lyhne, der oplyser, at et nyt solcenter åbner i lokalet ved siden af kundetoiletterne.

"Det glæder vi os til, men jeg ved ikke, hvornår det åbne," siger han.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?