10. august 2020
Der er godt gang i boligbyggeriet i den nye Egedal By. Foto: Finn Due Larsen.
Der er godt gang i boligbyggeriet i den nye Egedal By. Foto: Finn Due Larsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lejeboliger hitter i Egedal By: 148 ekstra boliger på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lejeboliger hitter i Egedal By: 148 ekstra boliger på vej

"Der er en enorm efterspørgsel", siger direktør for 2E Group

Lokalavisen Egedal - 27. juli 2020 kl. 06:00
Af Finn Due Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Interessen for lejeboliger ved Egedal By er stor. Så stor, at planerne for det kommende, nye byområde nu udvides.

Der er yderligere 148 boliger på vej, udover de 143 bæredygtige boliger der blev meldt ud i februar.

Det oplyser NREP og 2E Group, der har indgået en aftale om at udvide samarbejdet omkring Egedal Stationsby. Den betyder at NREP køber yderligere 148 såkaldte DBNG-boliger i området. Det er bæredygtige boliger, der alle er på lejebasis.

"Der er en enorm efterspørgsel på lejeboliger", siger Jesper Skovsgaard, administrerende direktør i 2E Group.

Firmaet, der er en ejendomsudvikler og byggekoncern, står for projektudvikling, byggeri og udlejning af boligerne for NREP, der er nordisk investor og ejendomsudvikler.

Den nye handel består primært af mindre boliger i størrelsen fra 45 til 65 kvadratmeter - som der har vist sig en stor efterspørgelse på. En efterspørgsel, der er udbredt til alle aldersgrupper, lyder det fra 2E Group.

Etagemeter solgt

"Vores mæglerfirma 2E Bolig indbød til åbent hus i salgskontoret for nogle måneder siden - og på kun halvanden time var alle boliger udlejet - og folk stod endnu i kø udenfor salgskontoret. Vi er helt sikker på, at vi har ramt spot on med denne boligstørrelse og at de bliver en meget succesfuld investering for NREP - og det betyder meget for os" siger Jesper Skovsgaard.

Med den nye handel er stort set hele Egedal Stationsby på cirka 27.000 etagemeter solgt. De første beboere flyttede ind i starten af juli. Byggeriet og opførelsen af Egedal Stationsby er tegnet af Henning Larsen.

Der bygges efter DGNB-standard, som betyder, at det i alle byggeriets faser er en lang række kriterier, man skal leve op til. Lige fra valg af materialer og håndværkere til energibesparelser og indretning.

At Egedal By for kommunen regnes som stort prestigeprojekt, er der ingen tvivl om. Tilbage i marts besluttede byrådet af afsætte yderligere 500.000 kroner til markedsføring af det nye område tæt ved rådhuset.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?