8. april 2020
Store smil og masser af glæde mellem pleje-beboerne og de fremmødte børn. Fotos: KT
gallery icon

Se billedserie

Store smil og masser af glæde mellem pleje-beboerne og de fremmødte børn. Fotos: KT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En fest på tværs af generationer: Børn og ældre gav tønden tæsk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En fest på tværs af generationer: Børn og ældre gav tønden tæsk

En masse glade og udklædte børn fik smilene frem hos beboerne på Plejecenteret Egeparken i Egedal, da det lokale mødre-netværk "Momunity" bød på fastelavn

Lokalavisen Egedal - 24. februar 2020 kl. 15:14
Af Kenneth Tanzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Søndag var ikke en helt almindelig søndag på Plejecenteret Egeparken i Egedal.

Lokalafdelingen bag det landsdækkende mødrefællesskab "Momunity Egedal" havde nemlig for andet år i træk inviteret til fastelavnsfest, hvor de ældre beboere kunne hygge sig i selskab med en masse glade børn, der i dagens anledning var klædt ud som Pippi Langstrømpe, Spiderman og meget andet.

Der blev leget, spist fastelavnsboller, og så blev der ellers slået katten af tønden - til stor morskab for beboerne.

"Hold da op, den tønde fik da nogle slag," sagde en mandlig beboer til en lille purk, der lige havde lagt alle kræfter i mødet med tønden.

Faktisk lyste beboerne så meget op, at enkelte selv valgte at deltage i tøndeslagningen - til stor glæde for børnene og deres mødre.

Tina Matzen fra "Momunity Egedal" kunne efterfølgende gøre status over nogle herlige timer på Egeparken.

Livsbekræftende

"Det er så givende og livsbekræftende, at vi kan komme herned med vores børn og skabe et par hyggelige timer for de ældre beboere. Man kan se, at de elsker samværet med børnene. Arrangementet handler om skabe samvær på tværs af generationer, og det lykkedes igen i år. For vores mødre og børn er det også en hyggelig måde at mødes på, for man danner nogle relationer," lød det fra Tina Matzen.