15. november 2018
Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Regnen gjorde ikke øllet tyndere - de mange gæster kom blot tidligere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Regnen gjorde ikke øllet tyndere - de mange gæster kom blot tidligere
LørdagsAvisen - 27. august 2018 kl. 09:00
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var flere øl på Køge Øldag med nordiske gudenavne. Vi kender alle Freja, den nordiske gudinde for kærlighed og frugtbarhed, men efter 7 x Køge Øldag i forholdsvis strålende vejr, valgte den nordiske gud for alle vejrtyper, Njor, at kaste sig ind i kampen, åbne sluserne og smide en del regn ned fra oven.

Men rigtig mange havde set vejrudsigten og det var måske nok årsagen til, at endnu flere kom tidligere end normalt, så allerede ved 2-tiden var der fyldt godt op i de 2 gårde, der også i år lagde areal til Køge Øldag 2018.

Men der var også rigtig mange fantastiske øl at komme efter og i forhold til den store ølfestival i Lokomotivværkstedet i Købehavn er de fleste af udstillerne mere end glade for at komme til Køge, for her er der tid til at fortælle om netop deres øl, såsom hvilken brygmetode og hvilke humleingredienser der er anvendt.

"Der var mange helt specielle bryg. Nogle lagret på rom og whisky fade, pol-ske stouts lagret på mjødfade, sour beer i flere afskygninger, super spændende West Coast IPA'er, lækre og bløde kokos stouts fra Norge, himmelske belgiske Quadrupler, varm øllikør med flødeskum, og sådan kunne man fortsætte. Men fakta er dog, at vi i Danmark har en super spændende ølscene, som på ingen måde halter efter de udenlandske special øls bryggerier. Og en festival skal netop være mangfoldig, også på ølområdet, og oplevelserne stod således i kø", fortæller Thomas Ensbye fra Danske Ølentusiasters Køge Lokalafdeling til LørdagsAvisen.

Men i disse år er tendensen, at man i forhold til tidligere, nu også satser på lav-alkoholiske øl, men meget smagfulde. Ja, man overraskes faktisk, når en øl kan være så fyldig og smagfuld, og så med så få procenter.

At flere bryggere også kan benytte en øltitel til at markere en holdning, et politisk statement er velkendt.

"Tænk bare på sagen omkring bryggeriet Hornbeer og Spar Nord, der endte ved retten i Roskilde, men resulterede i at Hornbeer alligevel ikke skulle trække alle deres flasker tilbage fra hylderne. Herslev Bryghus mødte bl.a. frem med en IPA, Limited Nonsens på 7,5% og sådan en titel kan jo sætte tanker i gang", siger Thomas Ensbye med et smil på læben..

Det var Køges borgmester, Marie Stærke, der forestod den officielle åbning af Køge Øldag 2018, hvilket hun faktisk også gjorde første gang, da Køge Øldag så dagens lys i 2011, og hun kom i sin tale bl.a. ind på den kendsgerning, at Køge Øldag også er med til at gøre Køge kendt som en ølby, som forstår at trække gæster fra de fleste egne af Danmark. Og så bekendtgjorde Marie Stærke, at hun nu havde været medlem af Danske Ølentusiaster i 15 år.

Men en præsident mødte også op. Mr. President, Al Jorgensen, fra Rogue Beer i Oregon i USA. Køges ubetinget bedste ølpushersupermarked, WIKA Meny, lagerfører præsidentens super spændende øl, og han ville da lige kigge forbi. Som navnet antyder stammer navnet fra danske udvandrere fra Randers, men udover et par danske ord, var det et charmerende amerikansk, den 72-årige præsident talte.

Også i år kunne arrangørerne notere mange andre udenlandske gæster, fra bl.a. Norge, Polen, England og Sverige, men at der sådan lige ruller en bus fra Landskrona ind med 34 gæster, og som bare måtte besøge Danmarks mest stemningsfulde ølfestival, er nu ikke hverdagskost.

De 34 mand kom fra Ensamma Malte Whisky Sällskap och Sällskapet Ölbröderna i Landskrona, og som alle ved så er whisky og øl i familie, whisky "blot en mere forfinet øl".

De svenske brødre fik dog alle en god oplevelse, og var ikke afvisende for at komme tilbage.

Og ja, Køge Øldag vender også tilbage i 2019, og i 2020 kan man så fejre 10 års jubilæum for denne begivenhed, der er kommet for at blive.

Det er Danske Ølentusiaster, Køge Lokalafdeling, og Hugo's Kælder der står bag Køge Øldag.

Fotograf Jens Wollesen lagde vejen forbi Hugo's Gård denne lørdag og fik disse herlige stemningsbilleder med hjem.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk