18. juni 2019
Winnie Nielsen og Grethe Nielsen (th) glæder sig til at byde indenfor til Varmestuestrik depotets 1 års fødselsdag lørdag den 19. januar kl. 10.00-12.00. Arkivfoto: jf.
Winnie Nielsen og Grethe Nielsen (th) glæder sig til at byde indenfor til Varmestuestrik depotets 1 års fødselsdag lørdag den 19. januar kl. 10.00-12.00. Arkivfoto: jf.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Varmestuestrik er blevet en succes i Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Varmestuestrik er blevet en succes i Køge
LørdagsAvisen - 17. januar 2019 kl. 17:38
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I disse dage er det et år siden, varmestuestriks depot i Køge åbnede i lokaler på Fasanvej 39 i Køge.

Det skal fejres og det sker lørdag den 19. januar hvor depotet holder åbent fra kl. 10.00 til 12.00.

"Hvis du vil høre mere om varmestuestrik og måske har lyst til at strikke/hækle til hjemløse, væresteder, krisecenter og i det hele taget socialt udsatte i Danmark, så er du velkommen til at besøge os. Vi holder til i kælderen på Fasanvej 39 med indgang i gavlen. Vi sætter selvfølgelig flag op, så følg flagene", siger Grethe Nielsen, der er én af initiativtagerne til Varmestuestriks depot i Køge.

Der serves kaffe og kage.
"Vi får også besøg af vores borgmester Marie Stærke og Bente Vinding som er leder af varmestuestrik. Bente Vinding vil helt sikkert svare på spørgsmål, hvis man vil vide mere om varmestuestrik. Man kan også gå ind på vores hjemmeside www.varmestuestrik.dk ligesom vi også er med på Facebook", fortæller Grethe Nielsen.

I året der er gået har Varmestuestrik haft åbent den 3. lørdag i måneden undtagen juni, juli og december hvor der holdes ferielukket. Der mange der er kommet for at hente garn og lige så mange der er kommet med dejlig varmt strik, som de har strikket af eget garn, og nogle er kommet og afleveret garn, som de har i overskud.

"Det er vi meget taknemlige for. Men vi kan sagtens bruge flere strikkere i Køge, da behovet for at hjælpe de svage i samfundet jo er meget stort. Og der er også et par frivillige der har meldt sig til at køre det færdige strik ud til de forskellige steder. Vi kunne måske nok bruge et par stykker mere. Det er hovedsagligt oktober og november der skal køres ting ud. Vi kan desværre ikke give tilskud til benzin da alt arbejde jo er frivilligt arbejde", oplyser Grethe Nielsen.

Det første år i Køge er gået rigtig godt. Varmestuestrik har haft travlt med indretning og der bruges også dage til at få sorteret og pakket alt det strik der kommer ind. Det bliver pakket i kasser, så det er klar til at blive pakket igen til de steder der har søgt. Varmestuestrik depotet i Køge har pakket ca. 2.000 enheder som er udleveret til diverse.

"Vi vil gerne takke alle der har støttet os i det første år både med indretning og folk der har doneret diverse ting til os, det har været en stor hjælp, vi håber det fortsætter de kommende år", slutter Grethe Nielsen.

Varmestuestrik er strikkede, hæklede, halstørklæder, huer, strømper, vanter, mv. som mange flittige damer sidder rundt om i Danmark og fremstiller til varmestuer, væresteder, krisecentre og lignende. Projektet, der bliver styret gennem www.rokken.dk, drejer sig om at hjælpe socialt udsatte i Danmark, så de kan holde varmen i de kolde måneder.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk