26. juni 2019
Frank Macnamara. Foto: jcj.
Frank Macnamara. Foto: jcj.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ugens køgenser: Skotten der fandt lykken i Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ugens køgenser: Skotten der fandt lykken i Køge
LørdagsAvisen - 18. januar 2019 kl. 09:03
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Jeg er faktisk rigtig stolt over det jeg har opnået, siden jeg som 19-årig kom hertil fra Dundee. Jeg har stiftet og forsørget min egen familie, har fået en rigtig god og trofast vennekreds og et godt job. Hvad kan man så forlange mere"?

Siger Frank Macnamara, der kom til verden i oktober 1962 i Dundee i Skotland, hvor han passede sin skole frem til han var 16 år. I sin fritid interesserede han sig meget for sport - boksning, golf og især fodbold, og det blev sidstnævnte der i februar 1982 sendte ham over Nordsøen til Herfølge, hvor hans tidligere træner hjemme i Dundee et år forinden havde overtaget cheftræner hvervet i Herfølge Boldklub.

"Hjemme i Skotland var jeg i 1980 blevet fuldtidsprof i klubben Dundee FC efter at jeg havde spillet ungdomsfodbold - først "søndagsfodbold" og herefter U/16-U/18 fodbold i byens anden klub, Dundee United. Det var en hård tid. Benhård oplæring, men absolut lærerigt. En dag blev jeg, og en kammerat, Kevin Terrence, kontaktet af Hugh der ville have os over til Herfølge. Jeg blev hentet til som angriber. Jeg havde altid scoret mange mål hjemme i Skotland, men de mange mål i Herfølge blev det desværre ikke til. Så jeg blev med tiden omskolet til både midtbanespiller som forsvarsspiller. Det var svært i starten at være langt hjemmefra, også sprogmæssigt, men med ungdommelig selvtillid i bagagen kom jeg godt igennem det. I starten boede vi 6-7 gutter sammen i et hus i Herfølge, så på den led kom jeg hurtigt ind i et godt kammeratskab.", siger Frank Macnamara der efter omkring 250 kampe for Herfølge i årene 1982-1988 som semiprofessionel i 1989 fik et tilbud fra B.1903 om at blive fuldtidsprofessionel.

"Det var lidt af en omvæltning - fra at have et otte timers job på ASSI Emballage plus træning fire gange om ugen og kamp i weekenden - pludselig kunne man leve af at spille fodbold. Jeg kom dog lidt skidt i gang i B.1903 hvor jeg løb ind i en lyskenskade som kom til at drille en hel del den sæson Så efter et år valgte jeg at stoppe der, og i stedet kom jeg til Køge, og var dermed tilbage i semiprofessionel fodbold igen. Jeg var i Køge i et par sæsoner og spillede 59 førsteholdskampe, men måtte stoppe med topfodbold her grundet begyndende slidgigt i min højre hofte", fortæller Frank Macnamara, der efter tre år som spillende assistenttræner for vennen Jesper "Købmand" Pedersen i Lellinge IF, i 1994 måtte lade sig operere og få udskiftet den nedslidte hofte.

Slippe fodbolden gjorde Frank Macnamara dog ikke. I stedet blev han ungdomstræner og havde jobs på U/14-U/18 årgangene i både Herfølge og Køge.

"Jeg har haft mange oplevelser via fodbolden. Jeg var meget tæt på to pokalfinaler, men vi tabte semifinalerne. I 1987 med Herfølge hvor vi tabte til AaB og i 1989 hvor B.1903 tabte til Ikast. Jeg var anfører og blev kåret til "Årets spiller" i Køge i 1991. I Køge blev jeg også årets træner og vandt SBUs pokalturnering", fortæller Frank Macnamara.

"Jeg kunne godt lide at arbejde med unge mennesker, og jeg har i den halve snes år som træner haft mange gode spillere gennem systemet. Mange møder man indimellem i bybilledet - og det er sjovt at de fleste fortsat husker mig", siger Frank Macnamara med stolthed i stemmen.

I 1986 skete der det der for Frank var ensbetydende med at en tilbagevenden til Skotland aldrig blev aktuel igen. På Ritz i Køge mødte han Mette, som han faldt pladask for.

"Det er det bedste der er sket for mig. Mette er mit livs kærlighed. Vi blev gift i 1988. Sammen har vi to nu voksne drenge, Marc og Mathias på h.h.v. 30 og 26 år, som vi kan glæde os over begge har fundet fodfæste i livet med gode spændende jobs og en lys fremtid", siger Frank Macnamara, der tilbage i 1987 købte familiens hus på Dorotheavej i Køge.

"Her er vi rigtigt glade for at bo - kun få minutters gang til torvet. Vi kan ikke forlange mere" siger Frank Macnamara, der i dag taler så godt som perfekt dansk.

"Ah, jo, der er måske lige nogle grammatiske udfald en gang i mellem - men pyt med det", smiler skotten, der fandt lykken i Køge.

Frank Macnamara kom efter tiden hos ASSI Emballage til Sun Chemical i Køge hvor han var i godt 25 år.

"Jeg nåede ikke at få jubilæet - nedskæringer på nedskæringer gjorde at jeg måtte finde noget andet. Jeg var i stedet så heldig at få job hos Colas på Køge Havn - hvor jeg er meget glad for at være. Gode kolleger og fine arbejdstider. Og så er det jo i gåafstand fra hjemmet. Jeg føler mig meget privilegeret", fastslår Frank Macnamara der også fortæller at både drengene og Mette også er glade for sport. En rigtig sportsfamilie.

"Marc og Mathias har begge været dygtige boksere i Køge Bokseklub men har begge trappet meget ned for at hellige sig deres respektive jobs. Og Mette har jo i mange år været svømmetræner for både børn og voksne i Køge Svømmeklub", fortæller Frank Macnamara, der selv holder meget af lange spadsereture og cykelture.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk