23. februar 2020
Birgitte Skaarup, formand for Lederne Østsjælland. Arkivfoto.
Birgitte Skaarup, formand for Lederne Østsjælland. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udsigt til flere job i Østsjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udsigt til flere job i Østsjælland
LørdagsAvisen - 29. januar 2020 kl. 06:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De østsjællandske erhvervsledere venter mere gang i hjulene i 2020.

I runde tal er det to af tre ledere, der regner med både voksende omsætning og stigende overskud.

Det viser en undersøgelse, Lederne har fået lavet blandt 440 privatansatte østsjællandske ledere.

Også nye job er der udsigt til. Fire ud af ti ledere i Østsjælland venter at skulle udvide medarbejderstaben i 2020.

"Resultaterne af rundspørgen hænger fint sammen med den tendens, jeg ser i virksomhederne. Her er man generelt positivt stemt i forhold til økonomien i 2020, og virksomhederne vil nok satse på at optimere deres forretning i løbet af året", siger formand for Lederne Østsjælland, Birgitte Skaarup.

Godt halvdelen af de østsjællandske ledere svarer i undersøgelsen, at de forudser problemer med at skaffe arbejdskraft, viser Ledernes undersøgelse.

"Nogle virksomheder vil formentlig have brug for at ansætte mere kvalificeret arbejdskraft, fordi omsætning stiger. Andre virksomheder kan se sig nødsaget til både at ansætte og afskedige, fordi digitaliseringen medfører, at visse arbejdsopgaver forsvinder for så at blive erstattet af andre typer opgaver, der kræver andre kompetencer", siger Birgitte Skaarup.

Østsjælland omfatter kommunerne: Greve, Køge, Lejre, Roskilde og Solrød.pm

FAKTA
Kilde: Lederne på baggrund af internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt 10.652 privatansatte ledere over hele landet, heraf 440 i Østsjælland. Gennemført i perioden 19. november - 3. december 2019.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk