23. februar 2020
Kantangriber Laura Brix og Team Køge Volley spiller lørdag sidste kamp i grundspillet inden det går løs med de afgørende kampe om det danske mesterskab. Arkivfoto.
Kantangriber Laura Brix og Team Køge Volley spiller lørdag sidste kamp i grundspillet inden det går løs med de afgørende kampe om det danske mesterskab. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Team Køge Volley ser frem til DM-kvartfinaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Team Køge Volley ser frem til DM-kvartfinaler
LørdagsAvisen - 13. februar 2020 kl. 16:15
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Team Køge Volleys hold i Volleyligaen for Damer spiller den 14. og sidste kamp i grundspillet lørdag den 15. februar kl. 14.00 mod Brøndby VK i Brøndby Stadionhal.

En kamp der ikke har den store betydning for slutstillingen i grundspillet, idet Køge for længst har sikret sig fjerdepladsen og adgang til DM-kvartfinalerne, hvor holdet skal møde ASV Elite fra Århus i bedst af tre kampe.

"Men vi vil bruge kampen mod Brøndby VK på dels at indøve nogle ting til ASV-kampene og dels få vendt skuden igen oven på det forfærdelige pokalkvartfinale nederlag til Gentofte Volley hvor vi førte 2-0 men ikke formåede at holde fast og måtte se Gentofte kvalificere sig til det store Final 4-pokalstævne. Det nederlag var svært at sluge. Den bed hårdt ind i sjælen, og det er vi ikke rigtigt kommet os over endnu, hvor vi så efterfølgende har tabt to ligakampe med 3-2. Men vi skal nok blive klar til ASV-kampene", lover cheftræner Sven Brix.

Den første af de tre mulige kvartfinaler mod ASV Elite spilles torsdag den 27. februar kl. 18.45 på Asgård skole i Køge. Returkampen spilles lørdag den 29. februar kl. 12.00 og en eventuel tredje kamp er fastsat til tirsdag den 3. marts kl. 19.30 på Asgård skole i Køge.

"Vi kan se frem til nogle tætte opgør som det altid er når vi møder ASV. Vi har vundet begge kampe i ligaen over dem i denne sæson, så der burde vi have et mentalt forspring. Men jeg føler ASV er et hold på vej frem. Vi går ind til kampene med både en portion optimisme og realisme. Kampe, hvor de små marginaler meget nemt kan blive afgørende", siger Sven Brix, der gerne havde set holdet slutte som nummer 2 eller 3 i ligaen, som man var uhyggeligt tæt på, og ikke som nummer 4.

"Så havde vi, i såfald vi går videre, sluppet for at stå over for suveræne Holte IF - men vi må tage kampene én ad gangen", siger Sven Brix fortrøstningsfuldt.

Andetholdskampe
Klubbens andethold i 1. Division for Damer er efter 13 kampe placeret på sidstepladsen i rækken, men har gode muligheder for at slippe væk herfra.

Næste opgave er dog mod KSV der indtager andenpladsen i divisionen lørdag den 29. februar kl. 12.00 på hjemmebane.

Team Køges bedste herrehold, der ligeledes spiller i 1. Division, er efter 12 kampe placeret på 6. og næstsidste pladsen i divisionen. Holdets næste opgave er også lørdag den 29. februar kl. 14.00, hvor bundholdet DTU Volley kommer på besøg på Asgård skole i Køge.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk