21. juli 2019
Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Køge fejrede Dannebrogs 800 års jubilæum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Køge fejrede Dannebrogs 800 års jubilæum
Opdateret 17. juni 2019 kl. 07:44
LørdagsAvisen - 17. juni 2019 kl. 07:42
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Weekenden stod i Dannebrogs tegn.

arrow Læs også: Dannebrog 800 år: Pigegarde i march gennem byen

Lørdag var det nemlig 800 år siden at vores smukke danske flag, Dannebrog efter legenden, faldt ned himlen ved Lyndanise i Estland.

I den anledning arrangerede Danmarks-Samfundet på dagen et jubilæumsarrangement i København med faner fra hele landet. Her deltog også mange faner fra Køge.

Dagen forinden, fredag den 14. juni, blev Dannebrog fejret i Køge med forskellige aktiviteter.

Greve Pigegardes Tamburkorps gik gennem byen fra KØS til Køge Torv, hvor "Valdemarskoret" med sangere fra Køge Folkekor, Herfølgekoret, Ejbykoret, Boholte Kantori, Rådhuskoret og Slow Singers med dirigent Tatiana Kissellova Gudnæs sang danske sange for Dannebrog.

På grund af arrangementet i København foregik Danmarks-Samfundets flagfestgudstjeneste i Køge kirke i år fredag aften med sognepræst Charlotte Dybdahl Winther som prædikant. Der var i år en særlig stor deltagelse med tidligere modtagne faner, idet 50 Dannebrogsfaner fra foreninger, spejdere og hjemmeværn deltog i en faneborg.

Ved flagfestgudstjenesten var der taler, musik og fællessang.

Borgmester Marie Stærke holdt jubilæumstalen for Dannebrog. Køge Byorkester med veloplagte Arne Svendsen i spidsen leverede musikken. Josephine af Rosenborg overrakte faner til KFUM Spejderne i Borup, Højelse skole og Greve Pigegarde.

Musicalsolist og skuespiller Tomas Ambt Kofod sang fra musicalhits som "This is the moment" og "Music of the night" og danske sange akkompagneret af Køge Byorkester og Lars Jørgensen.

Københavns Politi Sangkor, sang danske sange med Lars Jørgensen.

Fra kirken gik fanerne med Greve Pigegarde til Køge Torv, hvor fanerne blev opstillet og der blev spillet musik.

Afsluttende var borgmester Marie Stærke vært ved en reception i kantinen på Køge Rådhus.

Fotograf Jens Wollesen var med til flaggudstjenesten og fik disse stemningsbilleder med hjem til LørdagsAvisen.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk